Forår 2002

  Maoisthæren har flere gange gjort holdt ved vores skole og spurgt meget ud om økonomi og skolens overholdelse af lovgivningen. De har rost vores skole som værende en mønsterskole og, som noget usædvanligt, har de ikke afkrævet vore lærere afgifter og bøder. Det er godt nok ikke meget vigtigt for os at være anerkendt af maoisterne; men på den anden side så er det nu meget rart at vide, at vi ikke er på kant med dem.

  Men så har lærerne gjort nogen knuder for os. De har besluttet at det er alt for bøvlet for 3 lærere at arbejde med 5 klassetrin. Så de har uden videre bare besluttet at lave vor Primary School (1-5.kl) om til Preprimary School (1-3.kl). Men det har vi nu ikke tænkt os bare at acceptere. Kommunekassen giver ikke længere tilskud til Pemba's løn, så vi skal nu beslutte om vi vil overtage den under de givne vilkår.

  Sidste år fik vi lært lærerne at lave et Regnskab og et Budget, og vi fik lavet en kvartalsvis plan for skolens rapportering til os. Og det er virkelig også nogle fine stykker arbejde, som vi har set fra dem; selvom budgettet dog er faldet flere gange siden vi modtog det. Men al begyndelse er svær, så det skal nok komme efterhånden.

  Men vi fik ikke snakket om Rapport og Undervisningsplan. Så de er enten manglende eller meget mangelfulde, og det er jo nok den egentlige årsag til, at lærerne har kunnet handle i så stærk modstrid til vore oprindelige planer. Men det må vi diskutere næste gang en af foreningens medlemmer kommer derud igen.

Efterår 2002
   På trods af flere skriftlige henvendelser til lærerne lod de som om de ikke forstod eller havde modtaget beskeden om at de skulle starte 4. klasse op. Under vores personlige møde i Kathmandu i efteråret var der dog stort set ikke tale om en forhandling. Med et lille svedent grin indvilgede de i at starte øjeblikkeligt.
   Vi havde anbefalet lærerne at arbejde hårdt på at få en af dem anerkendt som Government Teacher, hvis vi nu pludselig skulle få godkendt en lærerstilling fra det offentlige. Da sådan noget er bøvlet, fik de ikke gjort det. Og så troede de jo også at vi ville bøje os og ansætte flere lærere. Og så troede ingen på, at vi ville få en af de tre lærere foran 19 andre skoler. Men det fik vi. Vi ved endnu ikke hvem det bliver, men formodentlig en nyuddannet lavlænding. Og Pemba Sherpa må forlade skolen, hvilket alle er meget kede af, da han er en ualmindeligt dejlig og pligtopfyldende ung lærer.
Nu siger de officielle regler, at når Government først har godkendt én lærerstilling, så skal den næste følge et år efter. Så nu håber vi at vores lærer Bhimsen Bashnet har forstået alvoren og ser at få arbejdet for sin godkendelse hos myndighederne.
   Og så har de fået lært at aflægge Rapport. Fyldig og grundig. Også Regnskabet blev fremlagt, men var fuldt af fejl, dobbeltkonteringer, forglemmelser, forvirringer; men det var ærligt nok, for konkrete tiltag som de budgetterede penge til én reol, var blevet til reol, skab og bænk. Sten-brolægningen i kontoret kostede 15% under budgettet. Toilettet blev bygget færdig for Jangbu's private penge. Udbygningen af skolegårdens støttemur blev bygget ved frivillig indsats fra landsbyen. Begrebet Budget er ikke helt forstået endnu, men det kommer.    Skolekomiteen er fortsat meget inaktiv. De møder gladeligt op til enhver begivenhed, medbringende ægtefæller og andre folk, og de holder fine taler om guld og grønne skove. Men derefter sker der intet. Men de er jo også analfabeter, uerfarne i demokrati, uvante med at tage beslutninger, ekstremt fattige (lever fra hånd til mund) og flere af dem er meget gamle og har ikke børn i skolen. Men det er jo netop derfor, at vi uddanner børnene - for at de kan løfte opgaver i fremtiden. Men nu prøver vi igen at give dem opgaver, som de måske ikke kan udføre; men pludselig kan de måske alligevel.

Op til starten af siden Driftregnskab for Chhimbu Skole Bilag (Enclosures)