Upper Solu Development Project (USDP)
i Junbesi Dalen, BENI VDC

Solu-Khumbu District ligger i den østlige del af Nepal. Den nordlige del af distriktet (amtet) er Khumbu med hovedbyen Namche Bazar og Mount Everest som det højeste punkt. Her syd for Pharak langs Dudh Kosi (Mælkefloden), og den sydlige del af distrikter hedder Solu på nepali eller Shorong på tibetansk. Den øvre del af Solu er vi begyndt at kalde Upper Solu, og dette navn synes nu at slå an som dækkende kommunerne (Village Development Committee (VDC)) Beni i midten, Bakanje mod vest, Trakshindu mød øst og Tamakhani mod sydvest.

Med tiden skal USDP arbejde med udviklingen i alle fire kommuner, men for at starte et sted er vi begyndt med Beni VDC. Den består af ni sogne (Wards), men igen her har vi stort set kun arbejdet i de tre nordlige indtil nu, nemlig Junbesi (Dzung), Mopung og Tragdobuk (Traktor). Nedenstående beskrivelse handler derfor udelukkende om disse. I Bakanje VDC arbejder vi dog også allerede med Chhimbu Primary School og Sagar-Bakanje Lower Secondary School.

Junbesi ligger i den østlige del af Nepal i den øverste del af Middle Hills, lige under den første kæde af High Himalayas, oppe for enden af Solu-dalen. Mange Nepal-rejsende har været igennem Junbesi på deres vej til Khumbu og Mount Everest. Man kan køre med bus fra Kathmandu til Jiri og herfra gå 3-4 dage ind gennem Solu til dalen med Junbesi Khola (khola = elv). Eller man kan flyve til Phaplu Airstrip og gå de 3-4 timer op langs Solu Khola og Junbesi Khola. Dalhovedet over Junbesi domineres af bjerget Yul Lha (Numbur) på 6.959 m, som er hele Solu's vandfødebjerg og derfor bjerget, som rummer hele egnens beskyttende guddom. Hele landet mellem Numbur og det dyrkbare land benyttes som sæter for yak-okser.

Det er heroppe i Sherpa samfundet i Junbesi Khola's øverste dalhoved, at Himalayan Project vil igangsætte et større helhedsprojekt, hvor vi vil hjælpe det lille samfund med at udbygge, udvikle, genopdage, optimere og udfylde alle sine funktioner og i det hele taget gøre det lille samfund til et centrum for hele Solu.  For 50 år siden var dette samfund selvforsynende og selvfungerende på alle niveauer; men så kom turismen, som især Sherpa'erne tog del i, og der skete en stor fraflytning af de unge og initiativrige. Men der skete også en tilstrømning af penge, som gjorde at beboerne kunne købe mange af deres varer i stedet for selv at producere dem. Nu er der så mange om budet i turistindustrien i Kathmandu, at Sherpa'er ikke længere bare kan skovle ind, og de er begyndt at vende hjemad igen; men til et samfund som er gået i dvale. Vores støtte går altså ikke til et af de fattigste områder i Nepal. Den går til et samfund, som allerede er på vej; men er gået i stå. Så teoretisk burde vi med en relativt begrænset støtte kunne opnå en god og bæredygtig udvikling med udvikling i alle niveauer i lokalsamfundet. Og ved at åbne de lokale institutioner for et større område, og i kraft af den øgede samhandel, som hele udviklingen vil medføre, så vil udviklingen i dette lokalområde få en afsmittende effekt på et langt større opland. Under vores besøg i efteråret 2000 afholdt vi en workshop, som afdækkede mange af beboernes idéer til et bæredygtigt samfund. Se Rapporten.

Uddannelse Teknisk Skole Folkehøjskole Pungmoche Skole Scholarship Kommunikation   Avis Radio PC-Teknologi Fjernundervisning Kultur   Forsamlingshus Sundhed   Health Station Læge Health Assistent Sygepleje Sundhedspleje Dyrlæge Miljø   Skovrejsning Botanisk Have Turisme   Vejudbygning Turistinformation Souvenirs Hotel-udbygning Campingplads

Uddannelse
Der er i princippet skoler nok i Junbesi området. Der burde nok udbygges med et par underskoler, og på sigt kan der udbygges med High School. Men beboerne udtrykker det selv således: "Om vore børn får højere uddannelse her eller i Kathmandu, det går ud på et, for ingen højtuddannede vil blive tilbage i Junbesi. Vores samfund er gået i stå og er uinteressant for driftige unge. Nej, det er vi voksne, som skal lære alle de ting, som vi har glemt i de sidste to generationer, men også alle de ting, som er nødvendige i et moderne samfund".

Teknisk Skole
Ved kurser af 1-3 måneders varighed kan man forestille sig efteruddannelse af folk, som i forvejen er beskæftigede. Eller uddannelse indenfor specifikke fag i et eller andet niveau. Lærerkræfterne kan hentes blandt nepalesere eller blandt fagfolk i udlandet; især fra Danmark selvfølgelig. Som eksempler kan nævnes efteruddannelse af skolelærere, landmænd, skovarbejdere, bygningshåndværkere, hotelpersonale, sundhedspersonale og andre af de faggrupper, som allerede arbejder i området. Eller grunduddannelse af elektrikere, rørlæggere, energikonsulenter, PC-programører, radiomekanikere, håndværkere, finmekanikere og mange andre af de funktioner, som allerede nu er, eller i fremtiden vil blive indført i samfundet

Folkehøjskole
Der har allerede været afviklet et kursus i vævning og tøjproduktion, og de to kvindegrupper, som vi har igangsat i Junbesi og Mopung, har afviklet sprog-, madlavnings- og symaskine-kurser. Fremtidige planer er hygiejne i køkkenet, større alsidighed i råvarevalg i madfremstillingen, fremstilling af stråmåtter, kvægbrugskurser og mange flere idéer, som der arbejdes på nu.

Indtil nu har grupperne lånt lokaler i skolerne eller i private hjem; men der vil være et behov for, at både Peoples High School og Technical School får deres egne lokaler, hvor undervisningsmaterialer kan opbevares, hvor kursisterne kan indkvarteres og bespises, hvor der er fred til undervisningen og så videre. Lokalbefolkningen har et brændende behov for at få et forsamlingshus, så hvorfor ikke slå disse tre ting sammen. Se tegningen.

Sherpa Boudhist School , Phugmoche
 

I fyrrene byggede lokalbefolkningen en lille Gompa højere oppe bag agerlandet. For en halv snes år siden byggede Ngawang Jingma Lama med hjælp fra tyske donorer en kostskole i forbindelse med klostret, og undervisningen startede for 9 år siden. Skolen er siden blevet udvidet flere gange, og nu undervises 72 elever, hvoraf de 65 er kostelever. Der er klassetrin fra 1. til 7. klasse. Skoleuniformen er munkeklædning, og disciplinen er præget af klosterdisciplin. Men ellers er læseplanen den almindelige verdslige nepalesiske. Kun den første time hver dag, som er religion, er udenfor den normale læseplan. Rektor og religionslæreren er lama, mens de øvrige lærere er verdslige.

Lamaen har haft det med at tage fattige børn ind i skolen. Mange af disses forældre er ikke i stand til at betale fuldt ud for kostopholdet. Skolen vil gerne udvide med et 8. klassetrin. Eksamen fra 8. klasse giver adgang til High School. Men det kræver at de selv financierer det første års lærerlønning, hvorefter Undervisningsministeriet forhåbentlig vil overtage forpligtelsen. Dette beder de om hjælp til. Og endelig drømmer de om at indføre undervisning i lokalsproget Sherpa. Men Ministeriet yder kun betaling til nepali og english, så denne lønning må de selv klare fremover. Også dette beder de om hjælp til.

Scholarship
Se særskilt side om dette emne

Kommunikation
Nyhedsspredningen er hurtig og effektiv; men kvaliteten er ikke altid den bedste. Nepalesere bruger meget tid og energi på at høre og fortælle nyheder, og en stor del af nyhedsformidlingen foregår i diverse smugkroer, ofte over flere glas end hvad der er godt for helbred og arbejdsydelse. Og langt de fleste nyheder er lokale. De færreste ved hvad der foregår på den anden side af bjergryggene og endnu mindre i Kathmandu.

Avis
Der er en enkelt ustabil telefonlinie til Junbesi, men der er en øget interesse for at få mere effektiv forbindelse, og interessen for at få Internet-opkobling er stor. Vi skal formodentlig engang i fremtiden have et lokalkontor med Internet-forbindelse for vore lokale medarbejdere, f.eks. i forbindelse med Teknisk Skole / Folkehøjskole. Dette kan uden det store besvær samtidig fungere som Redaktionslokale, hvilket samtidig kan give "vort" personale en bi-indkomst og måske med tiden en hoved-indkomst. Avisen kan starte som 14-dages blad - med tiden Uge-Avis - og måske engang Dagblad. Om den skal trykkes ved brug af PC og printere, eller om der skal etableres en trykpresse, må afhænge af oplag, følsomhed for tørløb af toner, computersammenbrud og de økonomiske omkostninger ved etablering og drift. De lokale friske piger og drenge kan løbe omkring til abonnenter med avisen, som naturligvis skal koste så meget, at den med et passende oplag med tiden kan blive selvkørende. Desværre er der stadig en del analfabeter blandt den voksne befolkning; men hovedparten af ungdommen kan læse og læse højt for de ældre. Idéen fik en blandet men overvejende positiv reaktion, da den blev fremlagt på bygdemødet i November 1999.

Radio
Foreningen Dialogos er i gang med at starte et udviklingsprojekt op lige syd for Upper Solu. Som en del af deres projekt skal der etableres en Lokalradio med en sendemast, der er kraftig nok til også at dække Upper Solu. Når deres radio er i funktion, må vi samarbejde om at få etableret en lokalredaktion oppe i vores område også. Den vil kunne sende de helt lokale nyheder, en direkte transmission af morgenprædiken fra Gompa'en, eller fra rådsmøderne eller andre møder i Forsamlingshuset. Og op ad dagen kunne radioen formidle undervisning for voksne og børn i hele distriktet. Eller Radio-hørespil.

PC- / IT-teknologi
Ved udbygning af elektricitetsforsyningen og af telefonnettet eller ved hjælp af satelit-transmision kunne en PC med Internet-forbindelse gradvist blive fast inventar på biblioteket, skolerne, hotellerne, Gompa'erne, kommunikationscentre, lokalkontorer og efterhånden hos private. Mange kender allerede til IT fra deres tilværelse i Kathmandu. Ud over alle de små praktiske fordele og underholdningsværdien kan den store landvinding ligge indenfor undervisningen, og her tænkes især på fjernundervisningen. Før man kan sætte gang i udbredelsen af PC'er i lokalområdet, skal der indhentes en masse erfaringer med hvordan sådanne maskiner fungerer i uopvarmede huse med en svingende strømforsyning. Og hvordan reparerer eller vedligeholder man sådan noget grej med folk, som har gennemført et 3 måneders kursus i Teknisk Skole? Eller kan en PC drives af den strøm, som en solfanger kan afgive?

Fjernundervisning
Folkene på toppen af Lamjura-passet spurgte mig om jeg ikke kunne bygge en skole til deres 6 børn. Da jeg foreslog undervisning via radio, så de fjerne ud i blikket, indtil jeg fik forklaret dem princippet, og de var straks med og foreslog, at den gamle skulle være skolemester og overvåge at børnene ikke skulkede. Den slags undervisning foregår allerede i fjerne dele af vores verden med radiosignaler begge veje fra lærer til elev og omvendt. Men det kunne også foregå via Internettet og satelit-forbindelse, hvor kamera, mikrofon og tastatur kan formidle en tovejs-kommunikation. Men der vil naturligvis være nogle store tekniske problemer, som skal overkommes først. Hvad er lettest at reparere, hvad er mest robust, hvad forbruger mindst strøm, hvad kan formidle den bedste undervisning, hvad er mest tyverisikkert osv.?

Kultur
I bred forstand er den tibetanske kultur, og herunder også sherpa'ens, utroligt spændende og bør bevares for næsten enhver pris. De lokale klostre er velfungerende, stabile og stærke kulturbevarere og -formidlere.

Men lokalbefolkningens gamle kultur-traditioner er gået i dvale sammen med samfundet, når lige ses bort fra den udbredte indtagelse af chhang og arak. Men der er en opvågning på vej. En billedskole lærer børnene at male thanka. En tømrer har genopdaget den næsten uddøde traditionelle træskærerkunst. En gruppe unge har dannet en sang- og dansegruppe. Disse tiltag skal støttes og flere skal stimuleres frem.

Forsamlingshus
 

Lokalbefolkningen har udtrykt et meget stærkt ønske om at bygge et stort og rummeligt forsamlingshus, hvor de kan afholde deres traditionelle fester og begivenheder, hvoraf begravelse er den vigtigste. De vil selv sørge for indsamling af en del penge til formålet, og de vil udføre en masse gratis arbejde med byggeriet; men de bliver nødt til at bede om hjælp udefra.

En af de lokale bønder i Mopung har allerede doneret et pragtfuldt stykke land til Folkehøjskolen. Helt nede ved floden på en let skrånende mark bag høje grantræer og helt tæt ved el-værket. Og hvis der blev brug for mere jord, så ville naboen give endnu et stykke. Forsamlingshuset kunne så samtidig bruges som mødesal, foredragssal, undervisningslokale og spisesal for voksenskolerne. Teknisk Skole og Folkehøjskolen kan tilbygges som udvidelige vinger, hvor hvert undervisningslokale kunne reserveres til specifikke formål såsom systue, vævestue, smedeværksted, træskæreri, elektricitets-laboratorie og med tiden uendeligt meget mere. Køkkenet skal være stort og traditionelt, så det kan fungere som undervisningskøkken. Og på førstesalen kan indrettes kontor for voksenskolerne, kontor for Himalayan Project, avis-redaktion, radio-station og mere. Det bliver formodentlig nødvendigt også at bygge soverum for eleverne på voksenskolerne, og måske også bolig eller boliger for eksterne lærerkræfter.

Sundhed
Befolkningen i området er generelt robuste, sunde og stærke. Men forfærdelige historier om sygdomme og ulykker, der medfører invaliditet eller død med forarmede efterladte, de verserer overalt. Og mange gange kunne de værste følger helt være undgået eller være formindsket, hvis der havde været en ordentlig klinik med en ordentlig læge. Junbesi har en lille Health Station, hvor en Health Assistent og en Veterinary Assistent kommer en gang om ugen og holder åbent, hvis de ikke har andet at tage sig til. De har ikke meget medicin eller remedier at gøre med, og deres uddannelse giver ikke de store muligheder for specifikke diagnoser. Folk, der bliver alvorligt syge, kan vælge at blive hjemme og tage chancen (det gør de fleste) eller at blive fragtet til Phaplu og blive fløjet til Kathmandu (det har de færreste råd til). Oppe i Gompaen holder en tibetansk læge til. Han er fænomenal til diagnoser; men hans plantemedicin har terapeutiske grænser. Derfor ligger det befolkningen meget på sinde at få hospitalsfaciliteter og kyndigt personale til stedet.

Health Station
En opgradering af den nuværende Health Station til Clinic med faciliteter til akutte småoperationer ville være overkommelig. Men har vi sagt A, så må vi også sige B, og holde denne opgradering ved lige og forsyne den med medicin og remedier, formodentlig i mange år fremover. Og det kunne nemt blive uoverskueligt. Hvis vi kunne få en dygtig læge til at tage fast ophold på stedet, så kunne vi i stedet, i samarbejde med ham og med beboerne i området, udviklede klinikken i det omfang, som kunne lade sig gøre. Man kunne forestille sig, at lokalbefolkningen tegner en kollektiv forsikring, som holder klinikken forsynet. Sundhedsministeriet udbetaler noget af lønnen, mens brugerbetaling klarer resten. Så skal vi kun hjælpe med opgraderingerne hen ad vejen.

Læge
Men gode læger er normalt ikke til at drive ud på landet. De kan tjene det tidobbelte i Kathmandu. Regeringens aflønning af læger er ikke attraktiv, og normalt er landbefolkningen dårligt i stand til at betale for lægehjælp. Men vi mødte en ung mand, Jangbu Sherpa, som altid har drømt om at blive læge. Vores Scholarship Project har skaffet ham donorer, så nu har vi en læge i Junbesi om 7 år. Det har han lovet os. Og Kanchi Sherpa på 10 år vil også være læge, så et Scholarship til hende vil skaffe os en afløser/kompagnon til Jangbu om 15 år.

Health Assistent
Men indtil vi har skaffet en læge, så kan vi da hjælpe den nuværende Health Assistent, som har gennemgået en uddannelse på ½-1 år, til efteruddannelse og øget faglig viden. Vi kunne måske også lave en ordning, som sikrer at han kommer lidt oftere til Junbesi. Han kunne måske selv være lærer på vore voksenskoler for at udvikle og udfordre hans faglighed og forhåbentlig give han selvtillid og skabe tillid i befolkningen.

Sygepleje
Der er ingen sygeplejerske tilknyttet Junbesi Health Station. Man skal helt til Phaplu for at finde dem. Og der er ikke opsøgende hjemmesygepleje i området og formodentlig ikke ret mange steder i Nepal. Der bør være tilknyttet 1-2 sygeplejersker til en Health Station, som den i Junbesi, der kan gå omkring i distriktet og pleje de syge og tilskadekomne. Men igen her skal det være i samarbejde med befolkningen. Hvor meget vil de selv ofre for sagen. Vores funktion skal altid være igangsættende; vi skal ikke stå for driften. Vi har nu skaffet scholarship til 2 piger, som går i gang med sygeplejerske-uddannelsen, så måske har vi en bemandingsmulighed om få år.

Sundhedspleje
Det vil være at skyde over målet at ansætte en sundhedsplejerske i området; men på vores tekniske skole, kan vi give sygeplejersker, Health Assistents, læger, lægjordemødre og kloge koner flere kurser i grundlæggende sundhedspleje. Generelt er børnene i Junbesi meget stærke og sunde; men det er blandt andet fordi de svage dør tidligt; men der dør også sunde og stærke børn, fordi de ikke får den korrekte pasning.

Dyrlæge
Veterinary Assistent kommer en gang om ugen til området, og somme tider i længere perioder, når der er vaccinationskampagner mod blandt andet kvægpest. Han kan kastrere, skære hul på bylder, lægge grødomslag og så er det næsten også sagt. Han bliver aldrig tilkaldt til fødsler; for hvis bonden ikke selv kan rette kalven op, så kan han heller ikke. Hvad gør han så. Han går og lader koen dø. Han har ikke engang forstand på at fortælle bonden, at de store og imponerende tyre også ofte giver store kalve og vanskelige fødsler. Vi kan give kurser i patologi og avl til opvagte bønder og veterinærassistenter for at bedre på disse mangler.

Miljø
Der er masser af miljø i Junbesi - økologisk biodynamisk sprøjtefrit. Der importeres stort set ikke kunstgødning eller sprøjtegifte. Der importeres kun lidt lampeolie, køkkenpetroleum og gas. Husene opvarmes ikke hverken sommer eller vinter. Kun ganske lidt maling eller anden kemi. Stort set alt dyrkes og forarbejdes med naturlige midler.

Skovrejsning
Men den energi, som gennem tiderne er brugt til madlavning og materialer til husbyggeri er blevet hentet i skovene, og da der altid har været rigeligt skov i disse højder, har ingen tænkt på at erstatte de fældede træer. Så nu står nogle af bjergsiderne efterhånden pletvis bare, og næsten alle de rigtig store træer er fældet. Men der er stadig dygtige skovarbejdere i Junbesi Dalen. De har forstand på at finde selvsåede småtræer og omplante dem. De har allerede nu lavet et kæmpeskilt på bjergsiden af enebærbuske. Dette skilt skal samtidig være en hyldest til guderne og til det store tibetanske kloster, Tubten Choling Gompa, som ligge lige om hjørnet, idet der skal stå OM A HUNG, som er et tibetansk mantra. Imellem enebærbuskene skal sættes planter fra skovene, og herimellem særlige bede med medicinplanter. Så med tiden bliver det også en Botanisk Have.

Turisme
Der kommer rigtig mange turister til Junbesi. For de mange turister, som vil se Mount Everest, og som ikke bare vil flyve ind, så går Highway No. 1 herigennem. Vejen fører fra Jiri, ved bilvejs ende, over Lamjura-passet og ned i Junbesi. Den videre vej går op langs Beni Khola (Beni Khola og Junbesi Khola flyder sammen til Solu Khola) gennem Solung til Ringmo og herfra op over Trakshindo-passet. En del turister holder en hviledag i Junbesi, og en del af dem går en tur op og ser Tubten Choling Gompa; men vender tilbage til Junbesi om aftenen. Namche Bazar og Khumbu er kulturelt meget interessant; men er efterhånden meget overrendt. Junbesi-området kan tage arven op efter dette turist-center. Kulturelt er det mindst lige så interessant; men klimaet er lunere og mildere, højden er ufarlig, der er kortere til veje, hvor lastbiler og busser kan køre forsyninger og turister ind. For ældre turister, som ikke kan foretage de store dagsmarcher i højden, vil flyveturen til Phaplu og den halve dags gåtur ind til området være attraktiv. Der er helt klart basis for, at flere turister ad mange veje kan komme herind og opholde sig i længere tid.

Junbesi Community Trekking Group
Læs mere om dette nye lokale turist-tiltag på sin egen side: Himalayan Project Trekking

Vejudbygning
Beboerne i Mopung er kede af, at turisterne aldrig gør ophold der. Men der fandtes en gammel genvej over bjergryggen Shingshere Danda mellem Mopung og Ringmo, som er to timer kortere end den traditionelle vej udenom langs floden. Denne vej har beboerne fra Mopung sammen med Himalayan Project gjort til en farbar vej for turister, så den nu er et attraktivt alternativ for trekkere. På toppen af bjergryggen kan senere etableres en fin lejrplads med et formidabelt udsyn over Numbur, Khumbu og Mount Everest. På den anden side af bjerget ligger bygden Tongnasa, som heller ikke har haft glæde af turisterne indtil nu. Se Himalayan Road Project.

Skolevejen fra Tragdobuk til Junbesi er 1½ timer hver vej forbi et farligt pas, hvilket gjorde at de fleste forældre ventede med at sende deres børn i skole til de var 10-12 år gamle. Vi forberedte derfor bygningen af en Preprimary School fra 1. til 3. klasse. Men en forundersøgelse på stedet, viste at der var for lille et elevgrundlag, så i stedet lavede vi en vejsikring af Kutang Sutang La.

Turist Information
Der findes allerede et par småbøger skrevet af lokale lamaer om området (se Literatursiden). Kaji Sherpa har planer om at lave en lille lokal egnsbeskrivelse med en beskrivelse af alt, hvad der er at se i dalen. Både de fire betydningsfulde Gompaer; men også alle de mange private templer (Lhakang), hvoraf nogle kan åbnes for besøgende. Og alle de små hellige steder, hvor diverse gudinder, dæmoner og vildfarne sjæle har hvilet eller er manet i jorden. Eller alle de fine muligheder for dagsture op i sæterne for at hilse på hyrderne eller for at se udsigterne. Eller hvor der er mulighed for Bed and Breakfast. Når han engang har fået den færdig, vil vi hjælpe ham med at udgive den i Danmark, og måske endda oversætte den til dansk.
I forbindelse med Shingshere Danda vejens og Great Wall's etablering er der blevet lavet nogle fantastisk flotte skilte, som fortæller om egnens seværdigheder. Disse skilte er sat op i Junbesi, Mopung, Ringmo og Kutang Sutang La.

Souvenirs
Når turismen øges i området, vil der være øget mulighed for afsætning af de lokale varer. Nuru Tundup er gået i gang med at producere lokale røgelsespinde og en ordentlig kvalitet æble-brændevin. Ang Gyelu vil lave træskærerarbejder og T-shirts med lokale motiver. Kvindegrupper vil væve traditionelle stribede forklæder, strikke sokker og sy hele dragter. Pragtfuld slik af tørrede æbler. Og de finder selv på endnu flere husflidsprodukter, som kan sælges. Og mange af disse initiativer vil vi underbygge gennem vores voksenundervisning. Der er en lille souvenirbutik i Junbesi, og nu har Rinji i Mopung lavet endnu en i forbindelse med sin Campingplads.

Hotel-udbygning
Der er blevet spurgt, om vi også vil hjælpe med at bygge hoteller i Mopung til den nye turist-strøm. Det vil vi ikke. Det er privat foretagsomhed. Men via vores voksen-uddannelse vil vi komme til at uddanne de håndværkere og det personale, som skal etablere og servicere disse hoteller.

Campingplads
Selv om en campingplads også er privat foretagsomhed, så kan campingturister betyde meget for samfundets økonomi. Derfor har vi valgt at støtte etableringen af en sådan i Mopung. Støtten er givet under forudsætning af, at der bliver bygget et velfungerende toilet og et bade/vaske-rum, og at der indrettes en lille souvenirbod i forbindelse med køkkenhuset. Sådanne veludstyrede campingpladser findes kun få steder i Nepal. Og den blev indviet i efteråret 2001 og blev straks meget populær. I løbet af 2 uger af efterårssæsonen blev den besøgt af 17 turistgrupper.

Organisationsdannelse
I efteråret 2000 satte vi gang i etableringen af en Kvindegruppe i Junbesi, som med tiden skal være aktiv i hele kommunen, Beni VDC. De har etableret sig med 4 aktivitetsgrupper: Health Group, Education Group, Agriculture Group og Sewing Group. Vi har givet dem støtte til indkøb af symaskiner, til lærerløn til aftenundervisning i Nepali og Engelsk, til sykursus og til indkøb af 50 theplanter, som blev plantet i foråret 2001. Se rapporten. I efteråret 2001 forsøgte vi også at starte en kvindegruppe i Mopung, men havde ikke tid til at gennemføre processen. Så vi startede sprog- og madlavnings-programmerne op først, og så kan de selv forsøge at organisere sig hen ad vejen.
Også i 2001 etablerede vi Upper Solu Development Committee, som skal fungere som paraplyorganisation for al udviklingsarbejde i Upper Solu.

Konklusion
Vi er blevet anbefalet ikke at brede os over for stort et felt. Det kan blive svært at overskue og koordinere så mange tiltag. Dette tager vi til efterretning og koncentrerer os om et begrænset område til at starte med. Men det vil være spild af indsats og bistandspenge at koncentrere sig om et lille isoleret afsnit af samfundet. Alle dele af samfundet skal løftes op på én gang, for at den lokale økonomi kan hænge sammen ved øget indtægt udefra og øget omsætning indadtil mellem befolkningen. Men det er også vigtigt, at vi ikke bare pøser penge ind i samfundet. Vi kan ikke indføre et socialt system som det danske alligevel, så vi kan lige så godt forlange brugerbetaling med det samme. En gang når Nepal bliver mere rig, så må vi hjælpe dem med at indføre sociale og retfærdige systemer. Men det bliver formodentlig et arbejde for vore efterkommere i Himalayan Project; eller til vores næste liv.