Himalayan Project udgiver Bøger

I starten af 2016 udgav vi vores første bog "Da Nepal skælvede" - klik på fanen herover.

Bøgerne er udgivet under Forlaget "Books on Demand" (BoD), som printer, samler, indbinder og forsender DIN bog, når du bestiller den, så den ankommer i din postkasse få dage senere. Det vil sige, at der ligger ikke en stak bøger rundt hos boghandlere og forlag og venter på, at nogen vil købe. Bogen trykkes én ad gangen og så endda til den samme pris, som bøger normalt koster i boghandelen.

Foreningen har dog her fra starten i 2016 bestilt et lille oplag hjem, som vi vil sælge på stedet i forbindelse med møder og arrangementer. Herved kan du spare forsendelsesomkostninger.

Desuden vil alle, som i 2016 donerer mere end 1.000 kr til vores JORDSKÆLVS INDSAMLING, ud over at få skattefradrag, også få tilsendt et eksemplar af "Da Nepal skælvede" i Sort/Hvid-udgaven. De som donerer mere end 2.000 kr vil få tilsendt Farve-udgaven.

I begrænset omfang vil vi også kunne sende bogen fra dette oplag, men forsendelsesomkostningerne vil være noget højere end ved direkte bestilling hos BoD eller forhandlere.

Bogen kan bestilles hos BoD på www.bod.dk under fanen BOGSHOP, eller du kan bestille den hos din boghandler. Du kan også bestille den over nettet hos saxo.com - arnoldbusck.dk - amazon.de - amazon.com (dog kun S/H udgaven) - og en række andre bogfora.

Bogen udgives også som E-bog. Oplysninger herom senere.

Der er indregnet en forfatteravance på 10% for bøger der koster over 200 kr og 20% for bøger på under 200 kr. Denne avance tilfalder Himalayan Project og bliver brugt til vore projekter i Nepal, bortset fra en lille avance til vore nepalesiske forfattere.

Bogen omtales også i Medlemsblad nummer 35: