Sidst opdateret  20 June, 2010 Upper Solu Trek Pagemaster : Kurt Lomborg

PROJEKT-REJSE

   Rejsen til Upper Solu er først og fremmest en fornøjelsesrejse, hvor du får set nogle af verdens smukkeste landskaber - møder nogle af verdens dejligste mennesker - får indsigt i en spændende og anderledes kultur - får en masse god og sund motion - er sammen med gode folk - oplever helt nye ting - med andre ord får en masse natur, kultur, venskab, oplevelser, minder - og alt i alt får en masse hele tiden.
   Men hvad giver du på en traditionel rejse. Du giver glæde og venskab til folk omkring dig - giver beskæftigelse - giver lidt i "DonationBox" - men så egentlig ikke så meget mere. Og det var sådan Himalayan Project opstod. Vi ville forsøge at skabe balance i hvad vi modtog og gav.
   Og Projekt-rejse er en del af denne aktivitet: at give lidt tilbage.
   Nedenfor kan du se nogle af de projekter og aktiviteter, som en rejse til Himalayan Project's Upper Solu rummer. Nogle aktiviteter kommer helt af sig selv; men andre kan du tage aktivt del i. Du behøver ikke at være aktiv, hvis du hellere bare vil kigge på og nyde, men hvis du har lyst til selv at gøre en forskel, så kan du nemt være en aktiv part i hvilken som helst af nedennævnte projekter. Og hvis du har en god idé til et helt nyt projekt, så skal det være så helt fantastisk velkomment.
   Projekterne må godt koste penge (blot ikke for mange). Vi har penge i foreningskassen, og vi har muligheder for at skaffe ekstra-beløb til særlige projekter, så hold dig ikke tilbage.
Men du må ikke forvente at blive serviceret. Du kan ikke bare spørge i foreningen, om der ikke er et eller andet du kan gøre. Du må selv finde ud af hvad du vil lave, og du må selv finde ud af at beskrive et projekt, som du har lyst til at få gennemført.
Junbesi Higher Secondary Technical School:
Himalayan Project arbejder sammen med adskillige Rotary Klubber om at sætte dette kæmpe projekt i gang. Vi går nok så småt i gang til efteråret 2007, og så vil byggefasen nok vare flere år derefter, inden vi kan tage fat på undervisningen. Til den tid får vi brug for alle, der har nogle tekniske færdigheder, som de har lyst til at lære fra sig.
 
Junbesi Community Trekking Group: Bare det at deltage på denne tur er en social indsats. For gruppen, der servicerer os, kommer alle fra Upper Solu. De har ikke tilbragt lange tider i Kathmandu på at vente på arbejde, men har kunnet blive hjemme og hjælpe til med markarbejdet indtil vi ankommer, og de har sparet en masse penge. De lokale husstande har solgt madvarer og udlejet grej til gruppen. Og hele overskuddet går ind i en fælles kasse, som bestyres af den lokale sociale organisation.
  Scholarship Project: Man kan også tage med på turen for at møde sit "Barn i Nepal" og for at se det sted og de vilkår de voksede op under. Du kan møde deres forældre, onkler og tanter, fætre, brødre, søstre og venner undervejs på ruten. Hvis du har lyst, kan det endda arrangeres, at "dit barn" tager med på hele turen.
Hvis du ikke allerede har et "barn", så kan du få et i løbet af turen. Enten en, som du selv falder for undervejs, eller en som du har udsøgt dig på vore Scholarship-sider.
Forestry Project: Der er et kolossalt behov for, at skovene i Upper Solu bevares og at de også udvikles. Der har altid været så rigeligt af den, men på få år er den nu ved at vise tegn på armod. Mange andre steder står det meget værre til. Skovene er næsten eller helt væk. Jordskred hiver hele landsbyer i afgrunden. Vi kan nå at forhindre at et af de smukkeste skovarealer forsvinder. Vi har arbejdet lidt med problemet, men skal til at have det meget mere aktivt undersøgt og beskrevet. Vi skal interviewe nogle af de folk, som har forstand på skovene. Vi skal prøve at opfinde nye idéer til skovbevarelse og -udvikling og øget bevidstgørelse af lokalbefolkningen. Som fx. Skole-Træ-Plante-Skoler men også meget andet. Så her er noget for en forst interesseret at tage fat på.  
 

School-Tree-Nursery (Skole-Træ-Plante-Skole): Chhimbu School's lille planteskole er i funktion. Men der er stadig tvivl om, hvordan den skal dyrkes. Vær med til at sætte et præg på et lille stykke jordbrug for skolebørn.
I Sagar-Bakanje har de har de også anlagt et lille stykke jord; men det er meget småt, og kunne sagtens gøres mere seværdigt.
I Mopung har de en uplejet og tilgroet planteskole, som vi burde kunne få dem til at arbejde med igen.
I Ringmu ved de godt at vi arbejder med skoleplanteskoler, men det er ikke rigtig kommet i gang endnu.
Et projekt for den have-interesserede.

Pædagogik i Skolerne: De fleste lærere i Solu er gået ud af 10. klasse, eller i bedste fald fra 12. klasse. Men ingen har gået på noget der bare ligner et seminarie. Folk, der har lært om pædagogik får ansættelse andre steder, som generelt betragtes som mere attraktive (der er koldt i Solu om vinteren og i monsunen). Lærerne læser op, doserer, skriver på tavle, fortæller - men de aktiverer ikke. De spørger ikke eleverne, de beder dem ikke tage stilling - de skælder ud, truer, forlanger. Og eleverne ser enormt opmærksomme ud, men man har ofte indtryk at, at det er en maske, som sikrer mindst vrøvl med læreren. Hvis du har lyst til at arbejde med pædagogik, så er her virkelig noget at boltre sig i.  
 

Skoletilsyn: Du kan gå omkring mellem vore skoler og se om alt går vel til, om de mangler noget, om børnene har det godt og hvad du eller kunne få lyst til. Ophold dig bare et par dage omkring skolerne. Du vil altid være en meget velkommen og kær gæst, når du er medlem af Himalayan Project. Tag et par dage på "vores egen" Chhimbu Primary School, og nogle dage ved Sagar-Bakanje Secondary School med "vores egen" 8. klasse. I Ringmo Lower Secondary School støttede vi engang 6-7. klasse. Og alle de andre skoler har vi efterhånden også haft fingrene i.
Der er masser at se til.
Vi skal have undersøgt, hvem der går i skole, men også hvem der ikke gør. Og hvad de lærer, og hvad deres fremtid byder. Vi skal snakke med lærerne om hvad der er godt, og hvad der kan blive bedre. Vi skal også lære nogle af forældrene at kende, og høre deres kommentarer til skolen, lærerne og hele landsbyen. Og hvis alt dette kunne munde ud i en rapport så ville det jo være fint.

Hjælpelærer: Jeg bliver jævnligt spurgt af unge mennesker, om jeg kan henvise dem til en lille skole i Nepal, hvor de kan hjælpe til med undervisningen i nogle måneder. Her er de perfekte betingelser for, at det kan lade sig gøre. Gå en tur omkring til skolerne og se dem an. Og så til sidst gå tilbage til den landsby og skole, som du bedst kan lide, og så ellers bare gro ind i det lille samfund.  
  Skolebyggeri: I løbet af 2007-12 ombygger vi stort set samtlige skoler i området sammen med forskellige Rotary Klubber. Efterhånden som projekterne bliver kørende, så oprettes der web-sider med dem, hvor du kan orientere dig. Der er altid noget, der skal checkes, laves lidt om, forbedres eller færdiggøres ved sådanne byggerier. Og det kunne du jo gøre. Der kunne jo også være et helt nyt projekt ved en skole, som vi allerede har været i gang i.
  Top of Page