"The 3 Khadka Sisters" & one Brother
Khadka

Julen 2011The Big One

I 2012 var Janaki stjerne i en film af Jesper Lambæk, Historiefabrikken, om det store jordskælv, som kan komme når som helst i Kathmandu og forårsage katastrofe i uanet omfang. Se filmen på www.thebigone.dk

20. december 2011

En lille Julehistorie fra Nepal
… et land uden socialvæsen, kontanthjælp, boligsikring, børneforsorg, akut krisehjælp … osv.
Familien Khadka var ikke lykkelig. Far blev fyret som politimand, fordi han blev lokket i pyramidespil og tabte og ikke kunne betale sin gæld, men fik et trist ekstrajob som vagt i et varehus, så han begyndte at drikke. Mor var frustreret, fordi Far var et fjols, og fordi han drak, så derfor begyndte hun også at drikke. Så kom de op at skændes og somme tider at slås. Mor blev forelsket i Fars bedste ven, og de flyttede til den anden ende af landet med hemmelig adresse og telefon – de forsvandt sporløst. Far blev fortvivlet og begik selvmord.
Men ingen af dem havde overvejet deres 4 børns situation. Storesøster Janaki på 14, Kabita på 11, Samyam på 9 og Parash på 5. De gemte sig i den lille lejlighed. Købte lidt mad for de sidste penge fra Fars efterladte pengepung. Samlede madrester på markedspladsen. Men da der ikke var til huslejen, blev de smidt på gaden. Der levede de i skiftende baggårde, gik ikke i skole, tiggede og samlede mad fra affaldsbunker i 4 måneder. De opsøgte deres sparsomme netværk for hjælp, forgæves, indtil Storesøsters lærerinde forbarmede sig og tog dem med hjem. Hun opsøgte Rotary Club of Kathmandu som besluttede at give fattighjælp – 80 kroner om måneden. Storesøster Janaki, som er særdeles velbegavet begyndte at give lektiehjælp til rige folks tumbede børn.
Min ven, rotarianeren Bishnu Subedi, fortalte mig historien, så op til Jul for 3 år siden lavede jeg en indsamling til fordel for de 4 børn. Den gav 30.250 kr. Storesøster Janaki fik frie hænder til at administrere dette beløb, hvilket hun gjorde særdeles kompetent. Her efter 3 år er der stadig 17.000 kr tilbage. Og hvad har vi så fået for vores hjælp. De er flyttet i egen et-værelses lejlighed med køkken i stuen og lokum i gården. Lillebror blev optaget på en katolsk charity skole og får gratis undervisning, nu i 7. klasse hvor han får præmier for at være skolens klogeste dreng og bedste basketballspiller. Lillesøster går på en offentlig skole og er ved at afslutte 10. klasse med topkarakterer, og vil nu læse til tandtekniker, fordi det er en relativt billig og hurtig vej til job og indkomst. Mellemsøster læser Bachelor of Education med topkarakterer og underviser om formiddagen i en Primary School for at supplere til husholdningen. Og Storesøster Janaki læser Masters of Administration fra 5-9 om morgenen med topkarakterer. For et år siden ansatte jeg hende i Himalayan Project’s kontor i Kathmandu, hvor hun arbejder fra 10-16, og om aftenen giver hun stadig privatundervisning. De er alle vegetarer, fordi grøntsager er billigere end kød. De køber næsten ikke tøj, men får aflagte klude fra andre. De har ikke TV og radio fordi det koster strøm.
Anne-Marie og jeg havde en fantastisk oplevelse, da de alle fire opsøgte os på vores hotel. Der sad fire utroligt stærke og målbevidste unge mennesker foran os og fortalte om deres liv. Hvordan et lykkeligt familieliv i løbet af kort tid krakelerede og forsvandt. Hvordan de faldt helt ned på bunden og nær opgav ævred. Hvordan de langsomt blev samlet op af godhjertede mennesker. Men at de først fik rigtig mod på livet, da 40 gode mennesker fra fjerne Danmark fattede interesse for dem og gav dem en håndsrækning, der kunne mærkes. Den kamp for livet, som de indledte, var dels en kamp for egen overlevelse, men også en kamp for at vise vi fjerne mennesker, at vi ikke hjalp dem forgæves. Og de bad mig om at lave denne fortælling og at give den til alle, der har hjulpet dem.
De har lavet en fælles overenskomst om at støtte og ikke svigte hinanden de næste 5 år, til de 3 piger har afsluttet deres uddannelser og fået job. Ikke noget med kærester eller besværlige kammerater. Til den tid mangler kun Lillebror at blive færdig, men det skal de nok klare om de så bliver gift. Og de har fuldstændig orden på den hjemlige arbejdsfordeling. Lillesøster Samyam (nu 16) står først op, vækker Storesøster Janaki (nu 21) og laver the til hende, før hun vækker resten, sender dem af sted og så selv går i skole. Lillebror Parash (nu 13) kommer først hjem, gør rent, køber ind og forbereder aftensmaden. Så kommer Mellemsøster Kabita (nu 18) hjem og laver aftensmaden, som de alle fire spiser sammen inden Storesøster tager ud og privatunderviser, mens de andre læser lektier. Og dette strukturerede familieliv styres af alle fire i fællesskab, men under Mor Janaki, som allerede blev Mor for sine søskende, da hun var 14 år gammel.
Deres rigtige Mor er nu vendt tilbage til Kathmandu med sin nye familie på 4. Hun opsøger dem en gang imellem og græder og siger Undskyld. Og de fire har tilgivet hende, for det gør ikke noget. De klarer sig!
Dette var en rigtig Julehistorie om fire heldige børn. Men der er desværre rigtig mange historier om mennesker der ikke er så heldige, i et land hvor der ikke findes socialvæsen, kontanthjælp, boligsikring, børneforsorg, akut krisehjælp … osv. Las os prise os lykkelige for at vi lever i et land, der har.

Se listen med Donorer

Julen 2008
Fra højre er det Janaki Khadka på 19 år som netop har afsluttet 12. klasse (realeksamen), dernæst Samyam Khadka på 14 år som går i 7. klasse, og Kabita Khadka på 16 år som netop har afsluttet 10. klasse (mellemskoleeksamen) og endelig Parash Khadka på 11 år som går i 2. klasse.


8. December 2008:

Kære Alle!
For 2 år siden, da jeg var kommet hjem fra min årlige Nepal-tur, udsendte jeg et opråb om at redde de forældreløse ”The 3 Sherpa Sisters”. Og det gik over al forventning. Sonam Doka har nu afsluttet sin Staff Nurse uddannelse, lillesøster Lhamu har afsluttet 10. klasse og mindstesøster Rinji går i 8. klasse. Der er stadig penge på deres konto, som de bestyrer med stor påpasselighed. Du kan læse mere om dem under fanen Sonam Doka. Men nu er den gal igen. Jeg mødte ”The 3 Khadka Sisters (& 1 Brother)” i Kathmandu, som går en meget usikker fremtid i møde.

De levede indtil for nogle år siden i en god og glad familie. Faderen var politimand og moderen hjemmegående. Men økonomien var dårlig, så faderen blev lokket til at optage nogle lån for at investere. Men investeringen mislykkedes og han var ikke i stand til at betale lånene tilbage. Politimænd i Nepal må ikke være uvederhæftige, så han blev fyret, og måtte tage et simpelt arbejde som vagtmand på en fabrik. Nu gik det helt galt med økonomien og han begyndte at drikke. I hjemmet var der evige skænderier og slagsmål mellem ægtefællerne, og for 2 år siden stak moderen af med en faderens venner, og siden har ingen hørt en lyd fra hende – sporløst forsvundet. Kort efter begik faderen selvmord.

Børnene sad hjemme i lejligheden og gemte sig, og en måned senere blev de smidt på gaden af husværten. De opholdt sig i baggårde og levede af, hvad de kunne finde og tigge sig til. Men Janaki havde en lærerinde, som søgte efter dem og fandt dem i en miserabel tilstand. Hun tog dem alle fire med hjem, og nu er de en del af hendes familie.

Lærerinden Bhagawati Adhikari er selv fraskilt fra en voldelig ægtemand og bor i en lille treværelses lejlighed med sine to børn – og med sin søster og to børn som ligeledes er skilt fra sin mand (i øvrigt er bror til Bhagawati’s) – og med deres mor, som så sandelig også er fraskilt (skilsmisser er ellers ret sjældne i Nepal, men her er eksempel på en hel familie af kvinder, der ikke vil finde sig i hvad som helst). Så nu boede de 11 mennesker i en lille 3-værelses lejlighed, hvoraf 8 var skolesøgende, og der skulle betales for deres skolegang (skolegang er ikke gratis i Nepal). Da en katolsk kostskole, Sct. Xavier, i Kathmandu tilbød at tage lillebror Parash ind på en gratis plads, slog de straks til. Og heldigvis er han meget glad for sin skole, som ligger lidt langt væk, så han kun ser sine søstre en gang om måneden.

Bhagawati var kun midlertidig lærer, og af en eller anden grund mistede hun sit job. Janaki er en meget klog pige, så hun begyndte at give aftenundervisning til skoleelever, der kæmpede for at forbedre deres afgangseksamen. Og Bhagawati’s søster var efter skilsmissen ejer af et mindre hus, hvorfra de modtager lidt lejeindtægt. Rotary Club of Kathmandu giver et mindre månedligt scholarship til Janaki. Og nu får Samyam scholarship via Himalayan Project fra Linda Meilby i Holstebro. Og det er hvad alle de 10 mennesker lever af, så nu må ”De 3 Søstre” til at afslutte deres skolegang og se at finde noget arbejde. Selv om det er 3 meget opvakte og velbegavede piger, så er det meget svært at finde arbejde i Nepal, med det der svarer til en mellem- eller real-eksamen.

Jeg blev meget fascineret af de tre opvakte pigers gå-på-mod og vilje til at klare sig på trods af deres ufattelige modgang. Janaki vil gerne læse til revisor. Kabita vil gerne læse journalistik. Samyam vil foreløbig bare fortsætte skolegangen og fortsætte med at få top-karakterer, og så vil hun bestige Mount Everest. Men uden en ekstra håndsrækning kan intet af det lade sig gøre.
Jeg blev også fascineret af lærerinden og hendes familie, som også skruer ned for deres egne fremtidplaner og egne børns skolegang. Med en håndsrækning til de 3 piger kan den øvrige familie også skrue lidt op igen.

For to år siden lavede jeg en indsamling til ”The 3 Sherpa Sisters” som foreløbig har sikret at de kan afslutte en højere uddannelse. Med den indsamling har vi kunnet dække dem ind i 4-5 år med både bolig, mad og uddannelse.
Hvis du vil være med til at hjælpe ”The 3 Khadka Sisters”, så kan du være med til at sikre dem deres uddannelse i mange år frem, hvis der er bare lidt held med indsamlingen. Det meste mad, tøj og bolig vil Bhagawati sørge for, så støtten vil kun blive brugt til uddannelses-støtte. Hele det indsamlede beløb bliver anbragt på en navngiven konto i Himalayan Project, som udelukkende tilhører de tre søstre og bestyres af dem i samråd med mig, indtil kontoen er tom. Du kan følge udviklingen i indsamlingen på denne side, ligesom siden vil blive opdateret i årene fremover.