Efterår
2010 |
| Nu står skolen færdig - tror vi nok - for efter den store ombygning af kontorfløjen, som faldt ned i monsuntiden på grund af elendigt håndværk, men blev genopbygget af Pasang Tamang på dygtig vis, så har den overlevet sidste monsun uden den mindste skade. Også murene omkring skolegården står ligesom de blev bygget. Der er lagt dræn ind, hvor små kilder pibler frem når det regner, og skolegården har fået den rigtige hældning med afløb for overfladevand. Der mangler stadig en smule i børnehaveklassen, men det er på vej. Skole-træ-plante-skolen ser stadig lidt sølle ud, men det skal jo lioge have tid til at udvikle sig. De brokker sig godt nok lidt over toilettet, men det fungerer sådan set godt nok. Hvis kvindegruppen stiller forslag om et offentligt toilet med baderum, så kan vi jo overveje om det ikke kunne kombineres med et skoletoilet. |
| |
| Lærernes mødeprocent er kommet helt godt med efter at vi gav nogle af dem en røffel og tog deres bonus fra dem. Deres undervisning er stadig ikke i topkvalitet, men det kan jo heller ikke forventes i en nepalesisk underskole. I år var Ulla fra PONA-Foundation med til at gennemgå regnskabet, som selvfølgelig var helt i orden. Men Ulla havde adskillige forslag til aktiviteter som kan forbedre skolen. Først og fremmest skal der være månedlige Lærermøder, hvor hver enkelt elev skal diskuteres og beslutninger tages. Der skal være to årlige Lærer-Forældre-Elev-møder hvor elevernes standpunkt kan fremlægges. Og to årlige Aktivitesdage hvor lærere, elever og forældre kan lege et eller andet sammen, eller i fælleskab gå rundt og samle skidt op i landsbyen. Vi diskuterede også muligheden for at give lærerne træning på stedet af en effektiv nepalesisk træner. Vi gav lærerne deres bonus tilbage, mod at de nu vil gøre noget ved de forslag, som vi stillede dem. Nu må vi se fremover om det virker. | |
| Men børnene er som sædvanlig de dejligste skolebørn i hele Verden. Nogle er ikke ret gode til at passe deres skole, mens andre er MEGET fillige og vågne elever. De fleste af vore scholarship-elever hæver virkelig deres standard og går alvorligt til undervisningen, men et par stykker klarer sig ikke godt. Mest fordi de ikke er så kloge, men også fordi deres forældre ikke forstår betydningen af scholarship og synes, at de har mere brug for børnene i marken. Vi besluttede også at belønne børnene. Deres skoletasker, som de fik sidste år, bliver jævnligt brugt af forældrene til at bære kartofler eller andet snavset grej i, så nogle tasker er forsvundet, mens andre ser herrens ud. Så nu får vi syet nye skoletasker i Kathmandu, der er lige akkurat store nok til skolesager, men for små til alt muligt andet. | 
| |
| Der var selvfølgelig stort fremmøde af især mødre til den lille ceremoni, som skolen afholdt i forbindelse med vores besøg. Nogle af eleverne havde øvet nogle danse som de fremførte. Og Ulle delte brugt dansk tøj ud til alle børnene. Det skabte stor lykke. Chhimbu er en rigtig dejlig lille landsby beboet af en masse pragtfulde mennesker med en flok smukke og dejlige børn. At der så også er mange lopper i landsbyen er en helt anden historie. | |
 | ||
| Op til starten af siden | Bilag (Enclosures) |
