Efterår 2005

På vejen til Chhimbu kommer man igennem Kenja. Det er herfra at vejen går næsten lodret op til Chhimbu 650 metyer højere oppe, og det er her skoleinspektør Bhimsen Bashnet og hans familie bor. Og når vi sådan lige stikker hovedet indenfor døren og siger Namaste, så bliver vi skubbet omkring indtil vi er godt bænkede, og så skal vi have en forfriskning. En af de bedre er tørret sugemalle. De lever oppe i Kenja Khola's øvre løb, hvor de suger sig fast på stenene og æder alger og den slags ting. I monsun-tiden når torden og lynild vælter ind gennem dalen hver eneste dag, så venter folkene i Kenja bare på at lynet slår ned oppe i dalhovedet, for så bedøves sugemallerne i hundredetusindvis og strømmes ned gennem floden. Det er så bare at spænde et net ud over floden, og trække det ind lige før det bliver for tungt. Alle de tusindvis af sugemaller lægges ud i formiddagssolen til tørre og tages ind når det regner, og til sidst kan de holde sig lige indtil vi ankommer i efteråret. Så bliver de stegt i olie, drysset med salt og chilli og dryppet med den sureste lemon, der kan findes. Så tager man en af dem op i halefinnen og undersøger den. Den er på størrelse med en god lillefinger. Og så ellers ind imellem tændernes kværneflader. En dejlig fiskesmag breder sig samtidig med at man undres over at der kun er brusk i dyret. Og efterhånden en fin bittersmag fra de algeholdige indvolde.
Man kan komme til Kenja efter 4 transportdage fra Kathmandu, og så spiser man gerne 10 stykker. Man kan også komme til Kenja efter ugevis ude i bjergene blandt vegetarer og risgnaskere, og så kan 20-30 næppe gøre det. En sand Solu-specialitet.
 I år var vi seks i gruppen, som besøgte skolen på udturen og tre på tilbageturen. Og selvfølgelig bliver der gjort alt for meget stads af os. Her sidder vi bænket i skolegården og kan kigge 650 meter alt for stejlt ned til Kenja.

I år havde skolekomiteen selv fundet ud af at fremstille en højkvalitets skoleuniform til alle børnene. Det blev de rost meget for. Vi havde så T-shirts med, med broderet venskabslogo og skolens navn. Og i anledning af H.C. Andersen-året havde vi eventyr-bøger med til skolen og til børnene. Og så et læs af instrumenter og legesager. Dorte fik lært lærere, skolekomite og elever at sjippe.

Skolen fungerede så flot. Lærerne var helt på mærkerne. Lidt sure over at de ikke kunne få en klækkelig lønforhøjelse.

Men ét problem viste sig. Skole-Træ-Plante-Skolen var stadig i en elendig forfatning. Da gik det op for os, at netop det problem, som vi arbejder med, at vi tager børnene fra forældrene, så de ikke får lært om marken og naturen. Det problem havde vore lærere jo også som børn. Disse egnens intellektuelle har naturligvis ikke forstand på plantevækst.

Nu fik de besked om at gøre haven attraktiv. Det var også svært. Først da de fik fortalt, at lige dér planter du den og lige dér sætter du et hegn lavet af pinde på ½x25 tommer, og så videre - så var den forstået og vil blive gjort. Så må vi se om vi kan finde nogen, der kan komme og fortælle noget vigtigt om plantevækst. Måske en forest-ranger fra Salleri.

Op til starten af siden Driftregnskab for Chhimbu Skole Bilag (Enclosures)