Untitled Document

Vi har en aftale med skolebestyrelsen om skoleuniformer, at vi nok skal betale skrædderen, hvis forældrene bare vil købe stoffet selv. Nu har vi prøvet i mange år at få dem til at forstå, at de får meget mere ud af uniformerne til børnene, når de køber stoffet ind i fællesskab. Men nogle er meget fattige og nogle lidt rigere i forskellige niveauer, så de har insisteret på at købe ind enkeltvis. Det har resulteret i meget forskellige uniformer. Nogle har ingen, mens resten har forskellige nuancer af blå og forskellige kvaliteter i stof. I år ville vi vise dem, hvor fint det kunne blive. To Skive-firmaer, Ålö og Terma havde givet os 5.000 Kr til formålet, og for de penge fik vi uniform-skjorte og -bukser/skørt, skoletaske, kasket, T-shirt, underbukser og håndklæde til samtlige 48 elever, samt en del stof og udstyr til lager. Stoffet til uniformerne var af bedste kvalitet, både varm og holdbar, og prisen var 236 Rs (20 Kr) per elev, hvor det forældrene selv kan skaffe er af ringere kvalitet til 150-250 Rs. Vi håber at de forstod det denne gang. Så må de rige betale lidt mere end de fattige. Under alle omstændigheder fik de at vide, at vi kun vil betale skrædderen næste gang, hvis de køber stof ind til samtlige børn i fællesskab.

I år var vi to afsted, Thøger Berg Nielsen og Kurt Lomborg, begge fra Skive og begge medlemmer af både Himalayan Project og Skivehus Rotary Klub. Vi blev modtaget med khatak og blomsterkranse, til vi fik tårer i øjnene; ikke bare pga rørelse men også en snigende tagetes-allergi. Alle børnene og mange forældre var mødt op, selv om det var midt i Dashain-ferien, men der gik jo også rygter om en ny uniform. Nej, det var selvfølgelig fordi, det er en af årets store festdage i landsbyen, når skolebyggerne kommer på besøg.
	Vi har en aftale med skolebestyrelsen om skoleuniformer, at vi nok skal betale skrædderen, hvis forældrene bare vil købe stoffet selv. Nu har vi prøvet i mange år at få dem til at forstå, at de får meget mere ud af uniformerne til børnene, når de køber stoffet ind i fællesskab. Men nogle er meget fattige og nogle lidt rigere i forskellige niveauer, så de har insisteret på at købe ind enkeltvis. Det har resulteret i meget forskellige uniformer. Nogle har ingen, mens resten har forskellige nuancer af blå og forskellige kvaliteter i stof. I år ville vi vise dem, hvor fint det kunne blive. To Skive-firmaer, Ålö og Terma havde givet os 5.000 Kr til formålet, og for de penge fik vi uniform-skjorte og -bukser/skørt, skoletaske, kasket, T-shirt, underbukser og håndklæde til samtlige 48 elever, samt en del stof og udstyr til lager. Stoffet til uniformerne var af bedste kvalitet, både varm og holdbar, og prisen var 236 Rs (20 Kr) per elev, hvor det forældrene selv kan skaffe er af ringere kvalitet til 150-250 Rs. Vi håber at de forstod det denne gang. Så må de rige betale lidt mere end de fattige. Under alle omstændigheder fik de at vide, at vi kun vil betale skrædderen næste gang, hvis de køber stof ind til samtlige børn i fællesskab.
Sidste år fik 9 elever en ekstra opmærksomhed for at have haft en mødeprocent på over 90%, og resten fik besked på, at i år ville vi gerne se nogle flere. Og det fik vi. I år var der 17. Og 4 af dem havde endda 100% fremmøde. Børnene er meget glade for at gå i skole, og der er stadig et varm gensidigt forhold mellem lærere og elever. De kan både stave, læse og skrive simple ting på engelsk, og når vi spørger dem på engelsk kan vi se de små hoveder arbejde på højtryk, og munden begynder at mimre, men længere kommer det ikke. Lærerne lovede, at næste år vil de sørge for, at i det mindste nogle af 5. klasses eleverne kan svare en lille smule.
	Det var dejligt igen at besøge Chhimbu og møde alle de glade børn og forældre. Det var 3 dejlige døgn fulde af smil, glæde, grin, flygtige og dybere kontakter, tung regnskabsgennemgang, diskusioner om pædagogik og principper, seminar om skolebestyrelsens og lærernes opgaver, undervisningstilsyn, litervis af the, festmåltider, hjemmelavet øl og brændevin, musik, sang og dans til det blev sent. Vi får så meget taknemmelighed, men vi følte også en stor taknemmelighed, da vi forlod vores lille sted på en stor bjergskråning i det endnu større Nepal. Tak Chhimbu, hvor er I dog dejlige!