Vinter 2003

  I februar blev der aflagt rapport for Skivehus Rotary Klub. Og det må jo siges, at vores projekt indtil videre har været en ubetinget succes. Så klubben vedtog næsten enstemmigt at fortsætte støtten til skolen.

  Og så kom der besked om, at Undervisningsmyndighederne havde ansat vores lærer Bhimsen som offentlig lærer. Det pyntede jo afgjort på budgettet, at vi nu kun skal betale to lærerlønninger.

  Det viste sig, at der kun var én ansøger til stillingen; vores egen Bhimsen. Uanset hvor god skolen er, så er Chhimbu nok for langt ude på landet for de fleste.  

  Skolens ansøgning om at udvide med endnu et klasselokale afviste vi at tage del i. Skal skolen udvides, så må de klare det selv.

Forår 2003
  Med ansættelsen af Bhimsen som offentlig lærer, er hele skolen samtidig blevet godkendt som offentlig skole. Men kun som Preprimary School (1-3. klasse), så nu skal der arbejdes på godkendelsen af de næste to klassetrin, så vi kan få godkendt den Primary School, som hele tiden har været vores mål.   Samtidig er der rokeret noget rundt på titlerne. I følge skoleloven skal Skoleinspektøren vælges blandt de offentligt ansatte, så nu er det Bhimsen der er Headmaster. Han har nu overtaget ansvaret for skoledriften og kontakten til DEO.
  Jangbu er blevet Viceinspektør med kontakten til os som særligt ansvarsområde. Alle er glade for denne ordning.
  Pemba er stadig gemen lærer, men han tager på efteruddannelse i sin ferie og håber at blive skolens IT-ansvarlige.
  Og så har DEO givet et tilskud til skoledriften, men samtidig forlangt at der skal ansættes en Pedel. Næsten hele tilskuddet går til pedelløn. Så nu går Lal Bahadur Thami omkring med kost og pensel og holder skolen pæn. 

Sommer 2003
  Vi har jo indtil videre afvist at tage del i en fysisk udvidelse af skolen. Men nu har skolekomiteen taget sagen i egen hånd og fået kommunen til at give et tilskud til bygning af et ekstra klasselokale. Landsbyboerne har ydet 25% og kommunen resten.   

Efterår 2003

Efterårets besøg i Chhimbu var kun kort; vi skulle hurtigt videre. Men vi nåede at uddele et scholarship og starte 2 nye op. Skoleuniformene blev checket og endnu en gang blev skolekomiteen bebrejdet, at de ikke havde fået sørget for fællesindkøb. Forældrene havde indkøbt enkeltvis til deres eget barn, så der var mange forskellige kvaliteter, og nogle børn havde ikke fået nogen. Men det fes hen over hovedet på dem. Komiteens formand sendte ikke engang sine egne børn regelmæssigt i skole. Men det var tydeligt, at nu havde de fundet en god skrædder. Tøjet sad godt. Og børnene var glade.

Under lærermødet fik vi fremstillet et samlet regnskab for elevernes mødeprocent. Ni af eleverne havde en mødeprocent på over 90%. De blev bedt om at stille sig op foran de andre ved morgenparaden og fik en khatak og en stor ros. Og alle de andre fik besked på, at næste år ville jeg gerne se nogle flere med god mødeprocent.

Der var også sket nogle forbedringer. Alle klasselokaler havde fået lagt stengulv. Muren rundt om skolaegården var lavet højere efter at viceinspektørens søn var faldet ud over kanten og havde brækket sin arm. Skolevejen var gjort bredere på et 300 meter langt stykke mellem de to bydele, så børnene kunne færdes sikkert mellem lastmulddyr og lastbærere.

Men måske det vigtigste tiltag var, at vi endelig fik handlet jorden mellem skolen og toiletbygningen, og en smal stribe nedenfor skolen. Ejeren havde før forlangt en ublu pris, men nu var han blevet mere medgørlig. Vi har længe drømt om at lave en Skole-Træ-Planteskole, så nu kunne vi lave aftale med en håndværker om at gøre grunden klar.

Og så mødte vi maoisterne. Pludselig var de der med gamle geværer holdt sammen med gaffatape og så meget vrede ud. Men det viste sig at være en attitude, for til slut blev jeg budt venkommen. Og jeg skulle ikke betale vejskat.
Op til starten af siden Driftregnskab for Chhimbu Skole Bilag (Enclosures)