Sommeren 2000

Først i Marts 2000 blev tagplader, maling, beslag, cement, glas og andre varer, som ikke kan produceres lokalt, sendt med lastbil fra Kathmandu til Jiri. Eneste uheld undervejs var at 25 liter blå maling væltede ud over ladet. I Jiri blev alle materialerne omladet til en lille hær af bærere, som bar det hele ind til Chhimbu på 3 dage. 0004skolen1
0004skolen2.jpg (14919 bytes) Sidst i Marts sendte Kathmandu Rotary Klub to mand ud til byggepladsen for at tilse, at byggeriet skred planmæssigt frem. De blev ret forbavsede over at se, at skolen stod næsten færdig. Og de har rapporteret tilbage, at det er ualmindeligt smukt og flot håndværk. Og så tog de en masse billeder, hvoraf nogle af dem ses her. Siden billederne blev taget, er skillevæggene mellem klasseværelserne blevet bygget færdige. Loftbeklædning er sat op. Gulvet er jævnet og trampet til. Der er gravet brønde til toilettet, og toilet-bad er færdige. I Kathmandu har snedkere været i gang med at konstruere møbler, og de er nu sat på plads.
Men alt imens der bliver bygget færdig, så er børnene allerede begyndt at "lege skole". De mødes hver dag inde i bygningen, medbringende diverse hæfter, slidte skolebøger og kuglepenne. Nogle af de voksne, eller nogle af de ældre børn, som har gået i skole, eller somme tider en eller anden fra nabobygden, som kommer forbi, agerer lærer, holder disciplin og lærer børnene at remse op. Og børnene sidder med store øjne og anspændte holdninger for ikke at gå glip af et sekund. Mange af dem bor i stråhytter og nu er der blevet bygget sådan et stort og smukt hus til dém. 0004undervisning.jpg (15956 bytes)
0004skolen3.jpg (17065 bytes) Nu skal vi have byggeriet afsluttet fuldstændigt og slutregnskabet skal gøres op. Og så går vi i gang med, sammen med Kathmandu Rotary Klub, at ansætte lærere, aftale lønninger, aftale boligforhold, diskutere pædagogik, indkøbe undervisningsmidler og alle de mange småting, som er nødvendige for at drive en skole.

Og når skolen så er kommet i gang, hvad så? Vil lærerne formå at få det hele til at glide problemfrit? Forstår de en mødeprotokol, når de ikke kan aflægge et regnskab? Har de overhovedet en pædagogik? Har de en viden, som kan videregives? Tæsker de børnene? Møder lærere og børn op hver dag? Tænk om vi kunne få et par danskere til at bo i Chhimbu i nogle måneder for at hjælpe dem i gang med alle de små detaljer, som kunne få en skole til at fungere.

Det hele ser altså ud til at komme til at lykkes og fungere.

For hele landsbyen er det et eventyr, der er ved at gå i opfyldelse.

For alle os medlemmer af Himalayan Project herhjemme i Danmark er det også et eventyr. At vi kan give en lille bid lykke, glæde og fremtid til disse fattige mennesker på sydskråningen af Lamjura Danda. Og at vi selv kan mærke den sendt tilbage, når vi hører glædeligt nyt derudefra.

0004skolegårdsmur.jpg (34829 bytes)

Efterår 2000

0009-11skolen.jpg (5615 bytes) Og så blev skolen færdig. Næsten. Der var lige nogle mangler, som vi måtte brokke os over. Vi havde lagt vægt på, at de skal have et baderum - hvorfor var det ikke blevet bygget. Fordi ingen vil tage bad i koldt vand. Nå, men de skal altså bygge det alligevel. Og skillevæggene var ikke ført til loftet, og der manglede loftbeklædning. Men det skal nok blive færdigt snart.
Og 38 elever blev indskrevet i første klasse i sommers. Men 15 af dem var så dygtige, at de blev rykket op i anden klasse. Og de har alle fået skoleuniform, som er syet af kvindegruppen i Junbesi. Og en skoletaske med blyanter og kladdehefter, som er sponsoreret af banker og virksomheder i Skive. Sommetider er der mere end 38 elever, når de tager deres små søskende med i skole. 0009-07første kl.jpg (8940 bytes)
0009-03anden kl.jpg (9773 bytes) Og de er så opmærksomme og har en enorm lyst til at lære. På tre måneder kender de allerede bogstaverne i det engelske alfabet og kan stave til en masse ord, og kan  regne simple regnestykker. Måske lidt udenadslære, men de er i gang. Og deres analfabetiske forældre er enormt stolte af deres børn.
Vore to lærere får i de første tre år betalt deres løn af Rotary. Jangbu Sherpa bor selv i Chhimbu og er blevet udnævnt til skoleinspektør. Han har været lærer i fire år og er et roligt, blidt og behageligt menneske. Bhimsen Bashnet bor i Kenja, 1½ times gang fra Chhimbu. Han har været engelsk-lærer i 3 år og står for disciplin og orden i skolen. De er begge meget glade for den opgave, som de er gået ind i, og de har besluttet, at Chhimbu skole skal være noget særligt. 0010-jangbu.jpg (2150 bytes)0010-stavning.jpg (3135 bytes)
0009-09skolen.jpg (5401 bytes) 0010-indvielse1.jpg (7217 bytes)
Den 8. Oktober 2000 blev skolen så officielt indviet med deltagelse af repræsentanter for Skivehus Rotary Klub og Himalayan Project. Det blev en festlig dag med mange taler og udveksling af gaver. Der blev skænket og drukket chhang og rakshi. Der blev ekserceret og danset. Skolen fik en malmklokke, som kan høres over hele dalen. Det blev en dag som vi ikke glemmer. Og nu skal vi have hverdagen til at fungere i skolen. Vi skal arbejde på at få Undervisningsministeriet til at godkende skolen og at give os en lærer til næste skoleår, hvor vi får tre klassetrin. Vi skal følge udviklingen, og selv om kommunikationsvejen til Chhimbu er lang, så skal vi holde øje med om skoleinspektøren kan holde orden i sit papirarbejde og om skolebestyrelsen kan overvåge både børn, forældre og lærere.
Op til starten af siden Driftregnskab for Chhimbu Skole Bilag (Enclosures)