| Men hvordan skulle vi få dette
financieret. Vi blev enige om at lave en forening af folk, som har lyst til at give en
hånd for udviklingen i Nepal. Og Himalayan Project blev stiftet. Men det gav slet ikke
penge nok til at gennemføre vores projekt. Men den ene af os var medlem af
Rotary, så han
fremlagde ideen for sin klub, som straks tog opgaven til sig med en ildhu og et
engagement, som sjældent er set magen. Så rent faktisk overtog Skivehus Rotary Klub
vores skoleprojekt i Chhimbu. Himalayan Project samarbejder dog aktivt med Rotary om hele
processen, og fra sommeren 2003 overtager vi selv fadderskabet igen. |
Skivehus Rotary Klub indledte et
samarbejde med Schwerin Rotary Klub, Skive Rotary Klub og Rotary Club of Kathmandu om
financiering og opsyn med processen. I foråret 1999 fik landsbyen at vide, at de kunne
påbegynde byggeriet. De gik straks i gang med at fælde træ langt oppe i Lamjuras øvre
bækken, save det ud til planker, og få det båret hjem. Andre begyndte at jævne grunden
og grave fundament. Og stenhuggere blev ansat til at udhugge murbrokker. I august 1999
blev første pengebeløb overført til Chhimbu, og det blev startskuddet for
håndværkerne til at mure fundament op, snedkerere vindues- og dør-rammer og derefter
mure væggene op omkring rammerne.
|
  |
Midt i November 1999 blev jeg af Rotary
sendt til Chhimbu, for at sikre at alt gik rigtigt for sig. Rygterne svirrede, at noget
var galt. De sagde, at bygningen var for lille og for dårligt bygget. Træværket var
dårligt byggesjusk. Murene var kun lige kommet op over jorden. Pengene var blevet
misbrugt. Nu skal man passe noget på med at lytte til rygter i Nepal. De er sjældent
helt friske, og ofte bygger de på personlige holdninger til hinanden, på politiske
intriger, på misundelse og til almindelig rygteforvanskning. |
| Men jeg var alligevel spændt på, hvad
jeg skulle se ved min ankomst til Chhimbu. Men jeg blev glad. Der lå et lille
bygningsværk med færdige mure og gavle. Med rimeligt veltømrede vindues- og
dør-rammer. Indmurede udragere til at forankre taget mod kraftige opadgående vinde. 3
klasseværelser og et kontor. En lille skolegård. Og ikke mindst - en hel landsby fuld af glade og forventningsfulde mennesker. Da
jeg kneb en lettelsens tåre ville begejstringen ingen ende tage. De havde været så
spændt på, om jeg nu ville godtage deres værk. Og det gjorde jeg. Det er virkelig en
fin lille skole for børn, der skal gennemføre underskolen fra 1. til 5. klasse. |
|
 |
Men så skulle vi til at kigge på
kontrakter, protokoller og regnskab. Jeg indkaldte skole komiteen, som næsten bestod af
alle indbyggere, som deltog på skift, når de havde tid i løbet af de to dage, mødet
varede. Protokollen fra alle deres møder var ført nydeligt. En del af kontrakterne var
lavet om. Og hverken regnskab eller bilag fandtes. Det tog meget lang tid at rekonstruere
et bare nogenlunde regnskab, og desværre stemte kassebeholdningen ikke med regnskabet.
Det skuffede mig meget; men de fleste ansvarlige kunne ikke forstå, at jeg satte min lid
til sådan et stykke papir. Alle kunne jo se, hvad der var i kassen, og det måtte da
være det, som det hele drejede sig om. Jeg var ikke enig; men kunne ikke gøre mere her
og nu. |
| Så vi festede for den nye skoles
fremtid. Vi holdt rejsegilde, drak noget øl og chhang, og især Thami'erne (som for det
meste ikke havde noget med pengene at gøre) var så ovenud lykkelige over, at deres børn
snart ville være uddannede og kunne beklæde store og fine stillinger i landsbyen og
måske i hele distriktet; ja endog måske i hele Nepal. Hele tre ansøgere til
lærerstilling kom forbi og søgte om stilling som engelsklærer (det giver bedre løn end
nepali-lærer); men ingen af dem forstod, hvad jeg spurgte dem om, og når de endelig
havde fået det oversat, forstod jeg ikke deres svar. Men i vor lette glædesrus fik vi
alligevel lagt nogle store planer for fremtiden. |
 |
 |
I en lang periode har byggeriet været
gået i stå. Vi ville gerne se ordentlige regnskaber. Men der skete ingenting. Manglende
vilje, manglende evner, store afstande, dårlige kommunikationsveje, dansk præcision og
effektivitet mod nepalesisk, det går nok altsammen. Men da vi havde trukket den længe
nok, besluttede vi, at nu måtte vi se at få byggeriet færdigt, og sendte en sum
afsted. |
