Maja Lomborg og Johanne Lomborg indsamlede i 2007 da de var 8 år gamle, 440 kr ved at sælge en billedbog fra deres tur til Livø til familie, venner og bekendte. Maja kan ikke lide ost og troede ikke på at alle børn i Solu er helt vilde med ost, hvis de overhovedet kunne få chancen for at smage det. Derfor købte vi 10 kg ost i Pangkarma, som blev delt ud til alle de 50 elever på vores skoleekskursion, og for resten af pengene fik de hver en kasket. Og de var virkelig begejstrede for at smage ost. Kun 3 af dem havde smagt det før.

I 2008 var de på en week-end-tur til Endelave, og igen solgte de deres billedbog, men denne gang blev det til 1.040 kr. Der blev købt en skoletaske til alle 56 skolebørn i Chhimbu for pengene. Børnene i Chhimbu er meget imponerede over at danske børn på deres egen alder kan samle penge ind til fordel for dem. En af pigerne, Mingma Doma Sherpa, er blevet penneveninde med Maja og Johanne. Se RAPPORTEN