Ram og Laxman Bishwakarma

Egentlig burde vi ikke gå ind i sådan et projekt, for der er så uendelig mange tilsvarende situationer at støtte i Nepal. Men denne situation ville det gøre for ondt at prøve at glemme. Vi havde en fattig scholarship-dreng, Ram Bishwakarma, som var dygtig nok i skolen, og der var hans tvillingbror, Laxman, også. Men for fire år siden begyndte først Ram at gå mærkeligt, og snart gjorde Laxman også. Det blev værre og værre med dem begge, og sidste forår faldt Laxman ind i ildstedet og var ikke i stand til at redde sig ud ved egen kraft, og Ram kunne ikke hjælpe ham. Hans højre knæ brændte i stykker. Ram’s donor betalte en hospitalsindlæggelse i Kathmandu med stor antibiotikabehandling og hudtransplantation, men også for at få den endelige handicap diagnose. Det var ”Muskelsvind”, som er uafvendeligt fremadskridende og fuldstændig uhelbredelig, og som vil føre til døden før eller siden. Livet kan forlænges i Danmark med operationer og maskiner. Men i Solu ender den i kvælning. Det havde faderen luret for længe siden. Han havde fundet sig en anden kone og havde allerede avlet to børn med hende. Men besøgte stadig den første kone, hvilket førte til at hun fik endnu et barn her i sommer. Alle hendes familiemedlemmer rådede hende til også at løbe hjemmefra, men hun havde erklæret at hun ikke kunne forlade sine to drenge. Derfor besøgte jeg dem langt inde i Thamakhani-dalen og højt oppe på venstre side. De to 16-årige drenge var blevet båret ud i solen på et tæppe og blev meget generte da jeg ankom sammen med Namgyal. Vi havde en masse varmt vintertøj med til dem, og så blev de endnu mere generte, men kunne ikke holde sig når det var drenge-træningstøj med striber ned ad benene og en sej uldhue med et sports-logo. Vi sad længe og lod drengene bløde op. De var fuldstændig friske i hjernen, men kunne ikke engang knappe en skjorteknap. De kunne dårligt rette sig op og sidde. Ram var dårligst, han var begyndt at få lidt svært ved at trække vejret. På et tidspunkt begyndte de at grine. En af deres gamle klassekammerater gik på stien ovre på en anden side af dalen, flere kilometer borte. Laxman fik bukket sine arme omkring sin lille spæde lillesøster, som han elsker meget højt. Man da hun begyndte at gylpe kunne han ikke gøre noget og måtte af med hende. Det begyndte at regne og moderen måtte bære de to tunge drenge ind, mens de skreg af smerte. Huset var en gammel hytte af brædder, som var rådnet en halv meter op fra jorden. Væggene var så utætte, at de ikke kunne holde varmen, når det blæste. Taget var så utæt, at de måtte trække et stort stykke plastik hen over sig på sengen, når det regnede. Det var ikke muligt at forlade den tapre kone og de stakkels drenge uden at gøre noget. Vi mailede rundt til medlemmer og venner og fik hurtigt samlet en del penge ind – tusind tak kære venner! – men der manglede stadig lidt, da Skivehus Rotary Klub smed en sum ind. Helt usædvanligt ude mellem bjergene dumpede en mail fra Thøger ind på Namgyals i-phone om donationen, og straks gik han over to pas for at sætte projektet i gang. Familien er flyttet ind i naboens kælder. Bræddeskuret er revet ned. Sten og træ er tilvejebragt. Bliktaget er på vej. Hvor er det godt at vi også har plads til at være lidt sentimentale og gå ned i detaljen, mens vi prøver at styre det store overblik.

130414_Janaki Report on Ram and Laxman

130926_Namgyal Report on Ram and Laxman

131105_Project Description on Reconstructing Ram & Laxman House

 

Rams hus

Laxman

Indsamling i efteråret 2013 resulterede i:

Gitte Lynge Egholm: 10.811 kr
til behandling og diagnostisering af Laxman

Svend Sandfeld: 1.000 kr
Hanne Bille Kjær: 500 kr
Leif & Bodil Kristensen: 500 kr
Hanne Johansen: 500 kr
Michael Hemmingsen: 200 kr
Charlotte Bondam: 5.500 kr
Ulla Merkelsen: 500 kr
Morten Svenson: 500 kr
Erik Velling Hansen: 500 kr
Lissen Haugwitch: 250 kr
Familien Agger: 1.000 kr
Jette Viola Nielsen: 1.000 kr
Bent Skadhede: 200 kr
Skivehus Rotary Klub: 10.000 kr
Ane Marie & Mogens Bjørnlund: 300 kr
Christian & Dorthe Bach: 300 kr
Ullas Bondam: 1.000 kr
Marianna Gommesen: 300 kr
Else Lauritsen: 200 kr
Hanne Fisker: 500 kr
Nykøbing Mors Inner Wheel Klub: 1.370 kr
Allan & Liljan Danfær: 200 kr

I ALT: 37.131 kr

On Namgyal's Runner Service on 4. February 2014
Ram&Laxman Ram & Laxman

Ram & Laxman's familie fra venstre:

Bedstefar, Lillebror, Moster, Lillesøster, Ram, Morbror, Laxman, Faderen (på besøg med en hjælpennde hånd) og Moderen.

On Namgyal's Runner Service on 25. February 2014
R&L house R&L house
Men natten til Skærtorsdag 2014 døde Ram. Han nåede ikke at se sit nye hus færdigt.