Brandbiler til Kathmandu

Dette projekt er desværre midlertidigt sat i bero på grund af den ustabile politiske situation, hvor ingen tør tage stilling til om der kan dispenseres for loven, der siger at biler ældre end 10 år ikke må importeres.

Kontakt Timeframe Kort Brandstationen Container Bilag

I løbet af 2010 skal Aabenraa Kommune effektivisere sit beredskab i 16 beredskabscentre og dermed nelægge 7 mindre brandstationer. Og derfor skal 24 store flotte røde brandbiler udfases. Det er overvejende de lidt ældre modeller, men det er begrænset hvor mange kilometer de har kørt. Nogle af dem er måske knap kørt ordentligt til.

Både Beredskabschefen og Borgmesteren er meget positivt stemt over Himalayan Projects ønske om at få en 3-4-5-6 stykker af dem og levere dem til "Kathmandu Fire Brigade". Så vores ansøgning ligger i bunken og venter på en beslutning om, hvilke biler vi kan få. Beredskabschefen har nævnt den store flotte Pionervogn, som en meget sandsynlig vogn.

Det er meningen at vi skal skille dem lidt ad, stoppe dem ind i 40 fods containere og få dem sejlet til Calcutta i Indien, samle dem igen og så derfra køre dem til Kathmandu i kortege.

Det er også en plan, at dette projekt skal afvikles som et Rotary Projekt, hvor vi skal besøge indiske rotaryklubber undervejs, dels for hyggens skyld, men også for på forhånd at have aftaler om garageplads for natten, nærmeste ordentlige værksted, nærmeste dieseltank, ordentligt hotel osv. Men også fordi Rotary Club of Kathmandu allerede her i startfasen er involveret i projektet og vil hjælpe hvad de kan for at gennemføre det.

Pionervogn: Chassis: Mercedes 1113, bus chassis. Opbygget hos Rosenbauer Holland i 1975. Frontmonteret 5 tons hydraulisk spil. Indbygget 10 KW 3 faset generator. Taget i brug 1995.
Planlægningen af projektet er stadig i de indledende faser og kan ændres mange gange her i indledningen. Men det er den umiddelbare plan at projektet skal afvikles i vinteren først i 2011. For at få tid til uforudset og til at være lidt sammen med vore rotary-værter, så skal der ikke køres mere end ca 250 km per dag. Så en uges tid på landevejen. Vi kan forvente en vis festligholdelse, når vi ankommer til Kathmandu med fuld udrykning, blå blink og Ba-Bu. Derefter nogle dage med seight-seeing i hovedstaden, og derefter vil de fleste nok hjem til Danmark igen. Men det kan sagtens være, at alle de tomme rum i brandbilerne er fyldt op med håndsprøjter, og måske kan vi lokke Kathmandu Fire Brigade til at køre os til Jiri og videre til Bhandar med pumperne, som de af os, der har lyst, kan fordele rundt i Upper Solu.  

Projekt-ansvarlige:

Thorbjørn Ydegaard, Aabenraa

Kurt Lomborg, Skive

Financieringen er ikke påbegyndt endnu, men vi forestiller os, at de der gerne vil med på sådan en tur, kan donere et beløb på måske 12.000 kr til Himalayan Project (som er fradragsberettiget), som herefter kan benyttes til projektudgifterne, som blandt andet også kan omfatte transport af de "chauffører" som skal med på turen.

Måske kan vi få sponsoreret noget af transporten, fra virksomheder, der er involveret i den slags containerhåndtering.

Måske vil rotary-klubber give et bidrag

Vi arbejder lidt på og håber lidt på, at vi kan lokke TV med på turen. Det kunne blive en fantastisk flot fjernsynsudsendelse til de allerbedste sendetider, mens der er gæt en million på de andre kanaler.

Hvis det lykkes vil sponsorering formodentlig blive en del lettere, ligesom Danida's oplysningsbevilling måske kan bruges til et eller andet.

 
 

Men allerede nu må du gerne melde en forhåndsinteresse, som deltager på turen, og som villig til at være privatsponsor. Mail til en af nedenstående med enhver henvendelse om projektet; gode idéer; gode råd; kontakter; interesser; etc.

Vi har naturligvis især brug for folk, der kan reparere en bil, der har forstand på brandværn, har lyst til eventyr og som synes at røde brandbiler er flotte.

Rotary-vinklen gør naturligvis projektet særlig interessant for rotarianere, men er ikke begrænset til disse. Turen er åben for enhver, men alle skal naturligvis være medlem af Himalayan Project.

Timeframe is for the moment postponed, but were previously:
11. June 2010: rtn Bishnu Subedi & rtn Kurt Lomborg did visit Aabenraa Fire Station and Fire Chief Preben Christensen
End June 2010: rtn Bishnu Subedi seek verbal commitment from Kathmandu Fire Department that they want to and can operate and maintain 4 fire engines from 1970’s
End June 2010: Aabenraa Municipal make final decision on future structure of emergency service
Mid July 2010: Fire Chief Preben Christensen makes decision on which fire engines shall be phased out and which can be handed over to Kathmandu Fire Department, with an extensive description.
August 2010: fire engines for Kathmandu will be transported to Skive for store
August 2010: rtn Bishnu Subedi apply concerned authorities in Kathmandu for import of the engines
August 2010: Fundraising, contact to Maersk, contact to TV, assignment of participants
Autumn 2010: Kurt prepare the project in Kathmandu
Autumn 2010: Indian and Nepali Rotary Clubs are contacted
January-February 2011: containers packed, shipped from Århus Havn, arrive in Calcutta (25 days)
February-Marts 2011: containers unpacked, engines assembled, ready for departure
Marts 2011: 1.200 km drive from Calcutta to Kathmandu via Lumbini (a week)
Marts 2011: arrival in Kathmandu – delivery at Kathmandu Municipality
April-May 2011: project close down in Danmark

Fredag 11. Juni 2010 besøgte rtn Bishnu Subedi, fra Rotary Club of Kathmandu, Aabenraa Brandstation og chefen for Aabenraa Kommunes Beredskab Preben Christensen.

De koncentrerede sig om de lidt mindre biler, som bedre kan manøvrere i Kathmandu’s snævre gader, og som passer til døren i en container. Og her var 2-3 Mercedes 608 pionervogne med pumpe og 1.000 liter vandtank fra 1971, klar til Kathmandu.

Den 222 cm bred - 240 cm høj, men hvis hjul og løst tagudstyr pilles af, så er den kun 210 cm høj. Og så er den lige knap 6 meter lang. Dvs der kan stå to af dem i en 40 fods container.



Bishnu blev meget betaget af redningsvognen med udstyr til at befri passagerer fra forulykkede køretøjer, for sådan noget findes slet ikke i Nepal. Det havde brandchefen ikke til rådighed, men kraftigt presset indvilgede han i at finde en vogn af passende størrelse og at finde det nødvendige udstyr til den.
Stigevognen med aftagelig motoriseret 28-meter
stigen med sprøjteudstyr kunne vi også få lige
med det samme, og den vil kunne redde mange
liv i de høje huse, som nu skyder op i storbyen,
men den er 5 cm for bred til en container. Men
den kan godt blive stående en tid, til vi måske
kan finde en måde at få den af sted, eller måske
bare stigen alene.

Også den store pionervogn med en masse udstyr var klar, men igen 5 cm for bred. Den kan også blive stående en tid til vi finder en måde at få den af sted.
Der findes noget der hedder "open side container" som vi skal have kigget noget på, men det må blive til en senere lejlighed. Nu skal vi i første omgang have erfaringer med den første tur
Transport af containere er så relativt billig, fordi al håndtering er standardiseret. Det er hurtigt og nemt både at læsse, stable og losse, og at udnytte containerskibets lastkapacitet. Vi vil i denne transport benytte os af 40 fod standard containere. Det er jo i princippet dørens dimensioner der bestemmer hvor stort et emne man kan stoppe ind i containeren, og den er 234,3 cm i bredden og 228,0 cm i højden. Indenfor døren er containeren kun 0,7 cm bredere end døren, men 11,0 cm højere, så man kan stoppe nogle flade ting med ind. Og så er den indvendigt 12 meter og 3,2 cm lang. En container uden faste sider vil give plads til 8,8 cm mere i bredden.

Juli 2010: Selvfølgelig skal det ikke være nemt! Den politiske situation i Nepal spænder ben for os. Den maoistiske oprørsbevægelse kom i regering for 2 år siden med 25% af stemmerne til sidste valg, og blev næsten stuerene. Men da deres regeringskoalition trods alt stadig var i samlet mindretal, kunne de ikke gennemføre deres mest dramatiske krav, og de forlod derfor parlamentet for ½ år siden og er igen ved at opbygge sig som modstands- og oprørs-bevægelse. Men parlamentet har haft svært ved at fungere, når ¼ af dets medlemmer ikke er til stede, så nu har regeringen opgivet og er trådt tilbage uden at kunne starte op på ny. Da en stor del af embedsmændene bliver skiftet ud i forbindelse med regeringsrokader, så er der ingen af dem, der tør tage stilling til hvorvidt fx en ”lov om import af køretøjer, at de skal være yngre end 10 år” kan dispenseres. Og lige nu er der ikke noget der viser at krisen bliver løst snarligt.
Men Rotary Club of Kathmandu arbejder fortsat på sagen, og holder jævnlig kontakt til de siddende (men ikke fungerende) embedsmænd.
I øvrigt kom en af vore brandbiler galt afsted.

August 2010: Da Rotary Club of Kathmandu vedvarende pressede hårdt på blev resultatet, at Kathmandu Kommune sagde "Nej Tak" til at modtage 4 brandbiler frit leveret. Umiddelbart uforståeligt, men det må afklares på stedet her i efteråret.

Bilag:
Kathmandu Fire Brigade, present situation and need of upgrade

Projektoplæg for Skivehus Rotary Klub

Project Proposal for Kathmandu Metropolitan City

Kontakt Timeframe Kort

Brandstationen Container Bilag

Kort/Map: