Centralvarme af huse i Upper Solu 2003-2004
med Varmluft via Solpanel

Et projekt i Samarbejde mellem
Skive Lions Club og Himalayan Project

Siden er sidst opdateret 21-02-2006

English version

I Solu er husene bygget af rå stenblokke holdt sammen af en mørtel af mudder; uden hulmur; blot 35-45 cm tyk massiv klippevæg. Vinduerne er lavet af tunge træplanker med glasrammer eller skodder af træ. Loft og gulv består at tykke bjælker og planker. Mange huse er gamle; men selv i de yngre huse slår træet sig meget og skaber store utætheder.

Murene er altid kolde. Opvarmede en lille smule i løbet af en varm dag og afgivende denne smule i løbet af natten. Hvis muren kunne varmes yderligere op i løbet af dagen, vil den især først på aftenen kunne afgive en mere væsentlig varme, netop når folk kommer hjem fra markarbejde og ofte er nødt til at gå i seng med det samme for at holde varmen.
Et meget stort problem i Nepal er skovenes gradvise forsvinden. Træ er den øgende befolknings eneste energikilde. Normalt bruges træ kun til madlavning, mens man overhovedet ikke varmer husene op. Om aftenen når det bliver koldt indendørs, kravler man i seng. Og nu er der i Upper Solu ved at blive etableret en omfattende elforsyning ved hjælp af flere mindre hydropower anlæg. Nok til at tænde et par elpærer i de fleste hjem, som vil stimulere beboerne til at sidde længere oppe og læse lektier, strikke, væve, snakke og hygge. Men så skal der varme til og endnu flere træer må fældes.
Vi gennemførte et pilotprojekt i 2003 med udvikling af et lille simpelt solvarmeanlæg, som i løbet af dagen vil kunne varme husets massive stenmure lidt op. Med en vedvarende energikilde, som ikke belaster naturen. Og med et anlæg, som er så billigt i anskaffelse og så relativt vedligeholdelsesfrit, at alle vil kunne være med. Vores aktuelle idé var at anskaffe materialer til et par anlæg i Kathmandu. At få dem fragtet ud til Upper Solu. At tilbyde disse anlæg til husstande, som har kapacitet til at udføre og notere målinger på anlægget i løbet af det første år, og gerne også hos beboere som har en håndværksmæssig snilde og idérigdom, så de ville kunne forbedre på anlæggene, og måske skabe sig en fremtidig levevej som blikkenslagere og varmemestre.

Skive Lions Klub donerede 3.000 Kr, og så drog HP til Nepal og satte gang i projektet.

Nuru Tundu fra Mopung er en snild mand, og han bor i et ældgammelt hus, som nok kan trænge til lidt varme.

Det viser sig ret vanskeligt at finde blikrør og også at føje dem sammen, så vi opfinder en ny måde at lave varmepanelet på: 2 bølgeblik-plader til bliktag nittes sammen, så de danner 9 kanaler. Men ellers følger resten af konstruktionen det oprindelige oplæg.

Og Nuru Tundu lavede en model i pap, så vi kunne diskutere detaljerne.

 

Og så blev der købt værktøj Alt tænkeligt indenfor metalværktøj. Vinkelsliber, elektrisk boremaskine, file, gummihamre, popnittetang, file osv. osv.

En fornøjelse bare at købe ind - og så blev det under 1000 kr inklusive værktøjskassen. Og Nuru Tundu var stolt over den største værktøjs-kasse i hele Upper Solu.

 

Indtil han kom hjem og skulle i gang. Det var langt vanskeligere end han havde troet. Vi kløede os selv og hinanden i hovedbunden, indtil jeg var nødt til at forlade ham. Til afsked sagde han: Jeg skal nok finde ud af det, stol på mig.

Og det gør jeg jo, så på et eller andet tidspunkt, så hører vi nok spændende nyt fra Nuru Tundu i Mopung.

I foråret 2004 får vi så en rapport derudefra. Solpanelet er nittet sammen, malet sort, forbundet til indsugnings- og opsamlings-rør, ført ned i stuen med et udblæsningsrør, med et PC-ventilator inde i røret og forbundet til en elektrisk solcelle.

Og så skinnede solen. Den sorte plade blev varmet op, og noget af denne varme forplantede sig ind i kanalerne mellem bølgeblikpladerne. Solen producerede strøm i solcellen. Jo mere sol, jo mere strøm, og jo hurtigere kørte propellen.

Termometere blev hængt op rundt omkring i rummet, og Nuru Tundu begyndte at aflæse dem på alle mulige tidspunkter af dagen.

Resultaterne var både opmuntrende og nedslående. Temperaturen i udblæsningsrøret var virkelig høj, og i nærheden af mundingen ganske pæn, men lidt derfra kun ganske lidt over udetemperaturen.

Husene er simpelt hen for uisolerede og ikke mindst for utætte. Der har aldrig været behov for at gøre noget særligt ud af denne side af et byggeri. Man har jo aldrig tidligere haft mulighed for at producere rumvarme.

Tid

Vejr

Udendørs

Midt i stuen

1 m fra røret

Inde i røret

4. December 2004

8

Sol

6,5

7,0

9,0

9,0

12

Sol

8,5

9,0

10,0

25,0

16

Let skyet

8,0

9,5

11,0

20,5

20

Let skyet

5,0

7,0

7,0

7,0

2. Januar 2004

8

Sol

7,0

8,0

9,7

15,5

12

Sol

8,0

9,5

10,0

18,7

16.15

Let skyet

9,0

10,0

11,0

20,5

20

aften

7,0

9,0

9,0

9,0

Nu må næste skridt i projektet blive, at effektivisere varmeproduktionen og gøre noget for at holde på varmen.

Vi kan måske lægge glasplader over panelerne, for også at holde på den varme, som stråler ud fra den sorte overflade. Men så er projektet pludselig ikke længere så billigt og tilgængeligt. Glasplader kan smadre under transporten. Og på taget kan de revne, hvis det spændes fast til blikpladerne, og falde ned, hvis det ikke spændes fast. Og bare et lille hul, så er glassets virkning borte. Og de er ikke nemme at skaffe igen.

Vi kan også forsøge at tætne opholdsrummet. Forsatsruder. Ekstra brædder i mellemrummene mellem loftbrædderne. Tætne dørkarme. Tæpper på væggene. Måske føre udblæsningen ned i en bunke sten, som kan holde på varmen. Egentlig isolering kan nok ikke lade sig gøre, da den vil bestå af halm og kvas og dermed udgøre en brandfælde. Men måske bør udblæsningsrøret isoleres på loftet.

Selv om disse rumforbedringer stadig ikke får den ønskede virkning, så kan det ikke skade de snotnæsede unger, at der ikke står en kold blæst igennem stuen på alle tider af døgnet.


 

I efteråret 2004 forsøgte vi at se anlægget i drift, men Nuru Tundu var flyttet til Kathmandu, fordi han var blevet gift. Hen havde afleveret anlægget til en nabo; men denne havde ikke fået det sat op, men i stedet pakket det bort og brugt solcellen til noget andet. Vi fik fat i Nuru Tundu, og han tog straks til Mopung og fandt anlægget frem og fik det installeret i lærerværelset på Junbesi Skole, hvorfra vi forventer snart at få en rapport. Nogle mener at dette var en dårlig idé, for nu vil lærerne ikke forlade det dejligt varme lærerværelse.

English version
In Solu the houses are build from rough rocks kept together by a mortar of mud. Without cavity, just 35-45 cm of solid rock. Windows are made from heavy wooden planks with window pane or just wooden shutters. Ceiling and floor from heavy planks and beams. Many houses are old, but even in younger houses the wood is warping, creating extensive leaks. The walls are always cold, heated a little during a warm day and giving this little off during the night. If the walls could be heated more, then specially the first part of the evening would be benefitted, when people come home from the work in the fields and often have to go to bed very soon to keep warm. A very big problem in Nepal is the deforestation. The growing population only have wood as a source of energy. Usually they only use wood for cooking purposes, and heating up houses is an unknown phenomena. And now the small hydropower plants for production of electricity are becoming more and more widespread, enough to give light for a few bulps in most houses. Now the inhabitants are staying active later in the evening doing homework, reading, knitting, weaving, talking, cheering... But then they need heat, and even more trees are cut.

In 2003 we prepared a pilot project in developing a simple solar panel, which during a sunny day would be able to heat the massive stone walls in some extend. With a sustainable source of energi which doesn't burden nature. Cheap in acquisition and relatively free of maintainance so most people would be able to join. Our idea were to buy all materials for the pilot project in Kathmandu to bring it for Solu. There we would offer the project for a person, who would have the capacity to build it and to take notes on the function of the panel. And if he could work independently to improve the panel, he might be able to find himself a future trade as plumber and "master of heat".

Skive Lions Club donated 3.000 DKr for the purpose, and we went for Nepal to carry the project out. Nuru Tundu from Mopung is an ingenious man and he lives in a very old house, which could need some heating. Our original plan showed to be difficult, so we changed some elements according to the paper model of Nuru Tundu's. And then we bought all thinkable tools for working in iron plates. Probably the biggest toolbox in Upper Solu. Nuru Tundu went back home, but there the work were much more complicated than we all had expected. He only had started the work when I had to leave him hoping the best.

In the spring 2004 we had the hottest report from Mopung. The panel were rivetted, painted black, connected to suction pipe and accumulation pipe, lead down in the room by a exhaust pipe with a PC-ventilator inside connected to an electric solar cell. And the sun were shining, the black plate heated, and some of this heat were transmitted to the channels in the corrugated iron plates. The more sun the more electricity and the faster the propellar.

Thermometres were hung up and Nuru Tundu were reading their results. Encouraging and discouraging at the same time. The temperature in the exhaust pipe really were high, and close to the exhaust quite fine, but a little distant not so much higher than outdoor. The houses are simply to un-insulated and too leaky. There have never before been any reason to do anything about this part of the construction process of a house. This is the first attempt to heat a room. Check the Results.

The next step will be doing something to make the production of heat more efficient and to keep the produced heat where we want it to be. We could put glass panes on the panel to keep the emission in the panel too. But then the panel will change from simple to more complicated and vulnerable. We shall try sealing the living room with removeable windows, extra planks on the ceiling, sealing door frames, carpets on the walls. Insulation will consist of straw and brushwood and will create a firetrap, so better to leave it, but anyway there should be done something about the exhaust pipe on the loft. Even if those improvements on the room doesn't give so much effect on the heat, it definitely will also not harm the snotty noses that the cold wind is let outside the house.